Tjah…


Søs og Lariyda 24. maj i år

Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Besøget hos “lægen” (jeg så igen ikke lægen), gik sådan set okay. Måske det bare er mig, der efterhånden er sart, men jeg føler mig lidt rendt over ende af “systemet” og det går alt for stærkt et sted. Indrømmet, jeg er ikke fan af det nye system, og vil gerne bare have lægen. Bliver forvirret af alle de forskellige beskeder, jeg får.

Nå, men dagens positive var da, at infektionstallet var faldet lidt. Det er garanteret kun fordi jeg har ligget på langs hele weekenden, og det ændrer altså ikke på, at jeg er sløj. Nå, men for nu at dække os ind skulle jeg så sende en slimprøve til hospitalet, og så må vi se, om den siger noget. Dog har de også gjort mig opmærksom på, at det kan tage lang tid (selv for “normale” mennesker) at komme sig over sådan en omgang. Så på den konto, kan jeg jo forvente, det tager evigheder. Hm!

Nå, men nu må vi se, foreløbig må jeg bare tage det stille og holde mig nogenlunde i ro, og så skal jeg derop for svar om en uge. Selvfølgelig skal jeg komme, hvis jeg får det værre.

Dagens terapi var noget musik og en stak fotos, jeg fik ordnet. De var fra maj måned, så masser af sol og sommer over dem. Det kan man sgu godt trænge for i den her monsunregn. Vores kælder lider også igen. Et af dem var det ovenfor, som er af en af pigerne fra stalden og en af vores franske madammer Lariyda, som jeg rigtig godt kan lide også. Nu vil jeg gå ud og få noget aftensmad og ønske jer en god aften med mit favoritband – intet svinger som det, og kan gøre mig i dansehumør og generelt løfte det på et splitsekund.

6 tanker om "Tjah…"

  1. Kæreste Deborah

    Hvor det gør mig ondt at du til stadighed er syg, det er som om at du ikke når at komme dig rigtigt inden du igen bliver syg af noget andet. Jeg håber sådan for dig at du snart kommer ovenpå igen ven.

    Husker du dine vitaminer og mineraler, ja det gør du selvfølgelig men nogle gange skal man mindes om det for at huske det. Det er vigtigt at du spiser vitaminer og mineraler også selvom du får det via din veganermad, for måske får du ikke lige dem din krop har brug for.

    Har du en mangel så reagerer kroppen jo…. Sender dig mange gode tanker og venskabelige og kærlige blide puf i retning af at blive rask.

    KH Helle

    • Kære Helle

      Tak skal du have. Du må have mistet nogle indlæg, for jeg har skrevet om forløbet, og også nævnt, at jeg netop også har en vitaminmangel. Jeg spiser så ikke vegansk (udelukkende), men vegetarisk nu, men jeg skal stadig have mine vitaminer. Så jo, det kan være derfor, jeg er blevet svækket og syg i første omgang, og måske også derfor, jeg har svært ved at komme mig, omend det nu ikke er unormalt for mig, hvilket du ved.

      Tak for gode og kærlige tanker, dem kan jeg bestemt ikke få for mange af, og skade kan de næppe, men jeg tror på gode vibes og tanker heler.

      Kærlig hilsen

      Deborah

    • Tusind tak Lene, nej det er ikke sagen. Man skulle tro, jeg snart var vant til det, men det bliver jeg vist ikke. Musikken er god til at hjælpe humøret på vej. Heldigvis går det bedre nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.