En tur mere

Som du måske så, var jeg på lidt af en indkøbstur forleden. Som jeg skrev, så købte jeg ikke noget, da jeg var i Svalernes Butik, men faktisk så jeg et halstørklæde (et rør), som jeg egentlig havde fingre i, og siden fortrød, jeg ikke fik med. Så efter stalden i går, tog jeg turen igen. Det var på chancen, for tørklædet kunne snildt være væk, men så havde jeg forsøgt. Det var det ikke, og jeg fik det. Kan man have for mange halstørklæder eller tørklæder – tjah, men til 30,- kr., synes jeg godt, jeg kunne tillade mig at “frådse”, så det gjorde jeg (tørklædet er fra Pieces), og købte en messinghældeting også, som jeg synes var superdekorativ til samme penge og et par småting til ialt 5,- kr., så det var ikke det vilde. Jeg vil sige, jeg synes udvalget i butikken er blevet dårligere, end jeg husker det til en start, og hvis jeg lige sådan skulle vælge, ville jeg langt hellere tage til loppemarkedet. Men det bliver en anden gang – og så skal jeg stadig minde mig selv om, at jeg faktisk prøver at rydde ud og ikke samle mere til huse!!

Nu jeg var afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være, at skyde lidt fotos fra det smukke Østerbro, dennegang dog “kun” med mobilen. Som det ses var vejret fint til en start, men inden jeg nåede hjem igen, var det blevet overskyet og det blæste en pæn kold vind. Den tur tog lige den sidste energi, og i dag er jeg mere død end levende.

Derfor står på indehyggedag. Jeg havde egentlig projekter, jeg ville igang med her, men det får blive tirsdag. I morgen har jeg lovet at komme i stalden, men så skal jeg ogoså have en pause så jeg kan blive færdig her. Nu gider jeg simpelthen ikke vade rundt i det rod mere, nu skal det væk. Og jeg skal også have hvilet lidt. Som jeg var inde på, så har jeg lavet lidt for meget her senest. Der var ellers en orgelkoncert, jeg også gerne ville til i dag, men det er da helt udelukket. Vejret bakker mig op i den beslutning, det er mørkt, gråt og regnfuldt – lige en dag til indehygge. Jeg har “tygget” mig igennem to afsnit af Sons of Anarchy og har to mere – lykken på sådan en søndag. Og så har jeg planer om lidt kreativt i køkkenet. Ganske som en søndag gerne må være i mit hoved. Håber du har en god en!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.