Håbet er lysegrønt

Der er stadig sygdom, pudsen næse og soven til den store guldmedalje her i huset. Ikke noget nyt under solen der endnu. Det ser ikke ud til at lette endnu, men med mig er det jo gerne sådan, at jeg ca. er syg dobbelt så længe som alle andre.

Der sker ikke det vilde, men lidt sker der dog. Jeg finder energi til lidt på computeren, og her til morgen fik jeg befriet mine chiliplanter fra spirekassen og sået en omgang mere. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg fik også lige klipppet lidt vissent af de vækster, der har overlevet vinteren på altanen. Der er bestemt forår i luften, hvis man spørger planterne. Tulipantræet herude, har store fine knopper, og hvert år er det et mirakel, når det springer ud, som med alle vækster, der beriger os.

Jeg har svunget støvsugerne en anelse, for jeg var ærlig talt ved at om ikke, gå til i skidt, så var det ihvertfald kriminelt. Det er det sådan set stadig, så jeg vil lige tage mig sammen og tage det sidste stykke, så et bad, og ind og slappe af igen. Måske jeg også lige finder lidt Påskepynt frem – den har jeg heldigvis hentet fra kælderen inden, jeg blev syg.

Men chili’erne er lysegrønne, som håbet om snarlig bedring. Dejlige veninder talte jeg med i går og en tilbød endda at handle for mig. Men jeg har mad til weekenden og efter der må jeg så handle online, hvis jeg stadig er lige sløj. Men jeg værdsætter tanke helt enormt, det var meget sødt. Tak – du ved, hvem du er.

2 tanker om "Håbet er lysegrønt"

  1. Øv, det er da træls at du sådan et et “skvat” igen (sagt med et smil) Det er bestemt ikke rart at være syg og være afhængig af andre eller skulle handle online, for det er ikke altid billigt når det drejer sig om madvarer.

    Dine chillier ser du til at have det godt, så du man da have grønne fingre, for her, dur de kun hvis jeg køber dem i potter. 😉

    Rigtig god bedring Deborah og god weekend. 🙂

    • Tusind tak for din hilsen og god bedring Catarina! Ja, det sgu træls, og jeg vænner mig aldrig til at være det. Du må gerne kalde mig et skvat, for det er jeg altså. Jeg har masser af mad, så jeg dør ikke af sult, men der er jo altid ting, man gerne vil have i huset. Jeg synes nu ikke, det er så slemt igen, når man ikke gør det hver gang, det med online shopping af mad. Nu ser vi, hvordan det går i næste uge.

      Ja, jeg har grønne fingre med langt det meste, men sjovt nok, så kan jeg ikke få orkideer til at trives, og det skulle ellers være så let. Jeg har en tilbage, og jeg tror, jeg havde 4 en overgang. Nu er jeg på kogt vand og ikke så meget af det (til Orkideerne altså), så må vi se.

      Igen tak for hilsen og god weekend til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.