Sikkerhed og sikkerhed

Som mange, der læser med her ved har jeg haft “indbrud” på bloggen et par gange. Noget der bestemt ikke har været sjovt og noget jeg selvfølgelig gør, alt hvad der er mig næsten menneskeligt muligt for at undgå. I mine bestræbelser derpå, er det sket at jeg uhensigtsmæssigt har fået lukket for godt af, for det er jo meningen, jeg gerne hører fra jer derude.

Forleden fik jeg en hilsen i min indbakke, om at en af mine faste læsere ikke kunne kommenterer her. Og så var gode råd dyre. Nu havde jeg heldigvis en formodning om, hvad der kunne være galt og det viste sig så også at holde stik. Jeg havde nemlig installeret det her spamprogram (plugin), som skulle være så smart. Det var det så ikke, for det betød, at så skulle noget andet laves om, som bevirkede at meget andet ikke virkede. Altså tilbage igen med indstillinger og ud med det plugin. Derfor er vi nu gået tilbage til SweetCaptcha, som virker og godt nok kræver en smule af jer læsere, men sådan må det altså være. Det andet fungerede ikke. Til gengæld virker det nu og det må ligesom være det vigtigste.

En medblogger har faktisk på den note skrevet et lille “essay” om det med sikkerhed. Og nu vi er ved det, så har jeg haft installeret IPBlacklistCloud, og det virker altså lidt for godt, for det ender med at lukke mig ude også, og så er vi altså lige vidt. Jeg er klar over, at jeg må gøre noget galt i den sammenhæng, og konsultere ham for et godt råd – derfor har jeg slettet plugin igen, for det duer jo kke.

Teknik er godt og sikkerhed endnu bedre, men det er snart en hel videndskab, der virkelig kan give mig hovedpine og på den note vil jeg gå ind på sofaen! Enkelt synes jeg ihvertfald langt fra det er, men det er nok bare mig…

Men hvorom alting er, I skulle nu kunne skrive hilsener og kontakte mig via kontaktformularen (den virkede så heller ikke, så også den måtte skiftes ud) igen.

2 tanker om "Sikkerhed og sikkerhed"

  1. Jeg kan ikke forstå hvorfor du er så uheldig med både “indbrud” og alt det andet. Jeg jeg aldrig haft de problemer og den eneste sikkerhed jeg har, er ét sølle plugin (som stopper spam meddelelser) og så selvfølgelig Askimet. Måske mit kodeord er en anelse sværere da det er på hele 19 tegn, der i bland store bogstaver.
    Men godt at du får løst problemerne undervejs.

    PS. Den metode med at trække et billede hen, er altså heller ikke optimal. For jeg var nød til at sætte mig til computeren for at gøre det. 😕

    • Du var røget i spam 🙂 Jeg ved heller ikke, hvorfor jeg er uheldig, men jeg har været hacket 2 gang og de kloge siger, at så er man mere følesom for at blive igen. Jeg synes nu eller jeg tjekkede SweetCaptcha og den skulle også du på mobil/tablet? Jeg beklager, men indtil jeg finder på noget bedre, må det altså være sådan. Jeg har også Askimet, og så vil jeg prøve et plugin mere. Om vi så kan undgå billederne, ved jeg ikke, men ellers skal jeg finde på noget andet. Doing my best here 🙂 Fortsat god Påske.

Der er lukket for kommentarer.