Blomstervanding, hospital/klinik x2 og endelig den der ovn

Det har været en travl dag. Jeg så pludselig i går aftes, at min ovnleverandør havde skrevet, at de ville komme i dag, om jeg var hjemme. Det var jeg da, men det kom lidt an på, hvornår eftermiddag var, for jeg havde lavet en aftale med Dyrlægen også. Det havde jeg fordi Emil (fars hund) havde nogle ulveklør så lange, at det på ingen måde længere kunne udsættes at få dem klippet. Altså skulle vi det 13.30. Det endte med, at de ville komme efter 15.

Inden det, skulle jeg nå at stryge et par bukser til min far, vande hans blomster og besøge ham på hospitalet. Jeg nåede det hele, og fandt far havde noget lettere ved at få luft i dag og uden ilt, og det i sig selv, var da positivt.

Så var det næsen hjemover og så hente Emil og suse op til Dyrlægen. Han var meget lidt begejstret for at være der, men klør blev klippet, men de måtte være to kvinder høj for at holde og klippe og alligevel var det svært. Men gjort blev det og vi kunne køre hjem – mission acomplished.

Så skulle vi bare vente på ovnen og jeg var lige ved at blive nervøs for, om de kom, men lige som jeg havde skrevet til dem, kom den. Nu skal jeg bare have sat den op, og dermed skal jeg også have flyttet rundt og taget nogen ting ned af væggen, hvor den skal stå og flyttet fjernsynet. Så jeg behøver ikke kede mig, ganske som altid. Men det er da et hyggeligt projekt at komme på plads, men jeg skal bruge hjælp til at flytte rundt på møbler etc. Men det løser sig også.

I morgen er der foreløbig kun en ting på programmet og det er et visit til den søde læge for lidt opfølgning. Og så håber jeg, at få skrevet videre på fortællingen fra London.