London – torsdag den 28. maj – Tina og 2 broer

Om torsdagen sov jeg relativt længe, jeg var træt ovenpå gårsdagens rejseri, men jeg måtte op, for jeg havde en aftale med Tina, eller det fik jeg, efter vi skrev sammen. Vi havde forinden skrevet om at mødes, og hvilken dag, så var det kun tidspunktet.

Nu glemte jeg helt at fortælle om mine telefonproblemer, som sådan set startede dagen før. På vejen hjem købte vi nemlig et Tesco sim-kort med 4G data på. Men det var ikke bare lige, at få det til at svinge. Man skulle jo først registreres og alt muligt, så igen var jeg med en telefon, der ikke virkede. Mens jeg havde mit eget nummer kunne jeg i det mindste ringe. Men nu var jeg ligesom undervejs, og fordi jeg havde prøvet at gå ned til Tesco’s for at ordne det her telefonhalløj, var jeg voldsomt forsinket i forhold til, hvornår jeg skulle mødes med Tina. Og lige lidt hjalp det! Så til sidst var der ikke andet at gøre, end at komme afsted, og så håbe og bede til, at Tina stadig kunne mødes. Jeg bandede godt, det skal ingen hemmelighed være. Telefonproblemer var også skyld i, at jeg aldrig fik mødt ihvertfald en ven, da jeg var i Newmarket. Nå, men der var ikke andet for, end at prøve og så håbe det bedste. Hvis det ikke gik, var jeg i centrum, og kunne sagtens få tiden til at gå.

Jeg nåede ind til Charing Cross Tubestation, og gik mod National Gallery. Der greb jeg den første og bedste mand, der så nogenlunde normal ud, og spurgte, om han havde travlt? Det havde han ikke og indvilgede sødt nok i at hjælpe en kvinde i stor nød. Han ringede til en noget forbløffet Tina, som ikke sådan var vant til at blive inviteret ud af fremmede mænd, men han fik dog forklaret, at jeg stod ved siden af og kort efter blev jeg forenet med Tina foran National Gallery. Pyh!! Dejligt, dejligt at se hende, og vi spiste en skøn frokost på Caféen netop der, som er rigtig hyggelig.

Vi kunne sagtens have sludret længere og hygget os med det, men Tina skulle tilbage på job. Jeg håber, at mødes med hende igen enten her eller der, for det var bare superhyggeligt. Inden hun susede afsted fik jeg lov at tage et par fotos af hende foran “Cabman’s Shelter”” og hun mig anvisninger på, hvordan jeg kom ned til Golden Jubilee Bridges (og Hungerford Bridge). De to førstenævnte er for fodgængere og man går over den ene og tilbage af den anden, eller det kan man, og det er jo oplagt. Imellem dem ligger så Hungerford Bridge, som er den oprindelige Jernbanebro. Derfra kan man så se blandt andet London Eye og i det hele taget var jeg bare heldig, for der var ikke mange dage på turen, der havde den slags vejr, men lige her, var det perfekt, og det var om at udnytte det. Det gjorde jeg og nød det i fulde drag. Både vejret, udsigten og få taget nogle fotos. Iøvrigt var det allerede her på denne relativt lille tur tydeligt, hvor meget, der har ændret sig, siden sidst jeg var der for 10-12 år siden. Der er heldigvis også meget, der ligner sig selv. Den største forandring, er at der er lukket af for bilerne i meget store dele af de mest turistede områder. Og så er der jo alle de fantastiske bygninger, der er kommet til.

Efter at have gået rundt der et godt stykke tid, vendte jeg næsen hjemefter og mener, det var den aften, jeg købte en pizza med hjem. Man bliver træt af alt den vandren, så om aftenen slappede jeg som regel af på mit værelse. Både fordi mine ben og fødder simpelthen ikke kunne mere, og generel træthed, men også fordi, jeg ikke er meget for at “rasle rundt” alene om aftenen. Det er jeg såmænd heller ikke herhjemme, eller i det hele taget, så intet underligt i det.

2 tanker om "London – torsdag den 28. maj – Tina og 2 broer"

    • Igen tusind tak for hyggeligt selskab. Ja, kan godt forstå, du blev lidt mærkelig ved det, men man må jo tænke “out of the box” i sådan en situation. Han var en rigtig flink fyr – helt sikkert 🙂

      Sig endelig til, hvis du kommer på disse kanter, så kan vi gentage i København eller hvor nu det passer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *