En weekend helt uden heste – eller næsten da!

IMG_8579opt2_SOC15

Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Den løber stærkere end stærkt. Jeg har også nok at se til, så måske derfor. Ugen har bragt en lang køretur, som var skæmmet af myldretidstrafik og vejarbejde, så vi endte med at være 1½ time om turen fremfor 1, som var planen. Heldigvis kørte en god veninde for mig, for jeg kan dårligt køre så langt.

Dertil kommer, at far igen var et smut forbi hospitalet, og var meget sløj. Nu er han retur på centret, men at sige, at han har det godt, ville være at overdrive. Der er desværre grænser for, hvor godt det bliver, men vi (min søster og jeg) prøver at tage en dag ad gangen. Når det er sagt, er der dog nødt til at være en vis planlægning i det, når vi kender fremtidens begrænsninger. Det er ikke let for nogen, og slet ikke for far. Vi gør vores bedste for ham, og mere kan vi ikke.

Jeg får en weekend stort set uden heste. I morgen tager jeg til en veninde i morgen sen eftermiddag til noget grillhygge. Hun har dog heste, så helt uden hest bliver det ikke. Værende mig, kan jeg ikke dy mig og skal nok lige ud og hilse på. Og det plejer jeg også gerne at må, og jeg plejer også at hjælpe med at tage heste ind. Nu får vi se, hvordan og hvorledes.

Også søndag skal jeg ud, og det er ganske typisk, at tingene skal falde i samme weekend og ikke kan fordele sig lidt. Det er en venindes fødselsdagsbrunch sammen med en helt flok tøser, som jeg har været sammen med før. Det plejer at være superhyggeligt, og bliver garanteret også dennegang.

I dag har jeg vitterligen taget mig sammen, og har fået gjort badeværelset grundigt rent, og støvsuget og vasket gulv i køkkenet. Indimellem har jeg taget en pause, og fået ordnet lidt fotos (planen er lidt hver dag). Nu skal jeg ud og lave lidt aftensmad, og vaske op, og så orker jeg heller ikke mere i dag.
Rigtig god weekend til jer og så er kommentarfeltet iøvrigt åbent for jeres hilsener, hvor jeg gerne hører, hvad jeres weekend skal bestå af.

2 tanker om "En weekend helt uden heste – eller næsten da!"

  1. Kæreste Deborah

    Hvor er det dejlig læsning, jeg håber at du får en dejlig weekend med masser af gode grin og hyggeligt selskab.

    Hvor er det synd for din far at han ikke rigtigt kan komme sig, men det er svært når man er ældre og ikke er fit for fight. Jeg ønsker ham en rigtig god bedring som det nu kan blive.

    Sender dig mange gode tanker og håber at dit helbred holder weekenden over, så du kan nyde det du skal.

    Rigtig god weekend til dig ven

    Kærlig hilsen
    Helle

    • Kære Helle

      Tusind tak for de gode ønsker, som jeg desværre ikke nåede at svare på, inden jeg susede afsted. Som du kan se her, havde jeg en fantastisk dejlig weekend, som vejret jo også har bidraget til.

      Ja, det er ikke let, at blive gammel og syg. Tak for de gode ønsker til far. Han kan bruge alle dem, der kan samles sammen.

      Jeg håber også, du har haft en god weekend.

      Kærlig hilsen

      Deborah

Der er lukket for kommentarer.