Endnu en sejr – endda på trods!

IMG_0233opt2_BMSommerhandicap

Ja, jeg har været på banen i dag. Det var jeg da nødt til af flere årsager. Dels skulle Kicker løbe igen og dels var der en gammel ven fra galopbanen, der var på et sjældent besøg. Dagens hovedløb var Birte Müllertz Antikviteter Sommerhandicap som Kicker startede i, og som fotos vil vise, så vandt han – igen! Det var lidt på trods, for dels gik han med høj vægt, og banen var egentlig heller ikke til hans fordel, men det blæste han højt og flot på, og vandt i overlegen stil med godt en længde. Behøver jeg sige, vi elsker ham!?

Ellers går det sådan lidt op og lidt ned igen. Mit øje besluttede sig heldigvis for at slappe af igen, så jeg håber, jeg slipper for en tur til lægen. Men nu er min egen så tilbage, så gør det ikke noget, hvis jeg får behov. Min far har det efter at have fået blod bedre, men derfra til godt, er der nok et pænt stykke. Men man lærer at være glad for lidt i sådan en situation. Jeg tager ned til ham i morgen, så må vi se, hvordan. Jeg er træt nu, så jeg vil ind og have en kop te og se krimi, jeg optog forleden. jeg håber, I har haft en god weekend.

IMG_0294opt2_BMSommerhandicap