Mandagsarbejde

IMG_3580opt2_Græsgalops310815

Mandag morgen, er som mange steder altid travl i staldene. Der er græsgalops, for tilmeldte trænere/heste og det er jo noget, jeg holder meget af. I dag havde vi også et par stykker, der skulle gå på græsset, men her ses kun den ene – Good One.

Med vanlig omhu, var jeg vågen klokken 4, så jeg var mere end træt da vi nærmede os formiddagens slutning. Jeg var for første gang længe den første i stalden, og fodrede til morgen.
Jeg fik vasket og børstet en del heste i dag, så det var ikke Deb’s Carwash, men Deb’s Horsewash. Men det er nu hyggeligt nok. Også hos naboen var der mandagstravlt og på fotoet ses en favorithest, Stradivarius, som får et bad efter sit morgenarbejde.

Så var det at smide træneren til stationen (løb i Stockholm), indkøb for min far og så hjem, hvor jeg gik ud som et lys, og sov til klokken 17. Nu sidder jeg og ser storløb fra Stockholm og er stadig træt, men jeg må jo bare gå tidligt til ro, og håbe, det er nok.

IMG_3646opt2_Græsgalops310815