Lang, lang dag i det Nordsjællandske

IMG_5958opt2_Åringsauktion2015

Puha, det blev en lang dag. Egentlig plejer jeg ikke, at føle at det er så længe, men i dag har ihvertfald mit hoved synes, det var en meget lang dag. Der var usædvanligt mange mennesker til auktionen i dag på York Stutteri, og lyden i auktionshallen var meget, meget høj. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort, men mit hoved hyler og har det mindre godt.

Til gengæld var der så mange dejlige heste, at man blev helt svimmel og selskabet – det er altid det bedste. De sødeste mennesker, hvoraf jeg jo ser rigtig mange igen i morgen. Også derfor måtte jeg tage hjem før det var slut, for jeg var træt og er stadig. Og hvis jeg skal kunne hænge sammen i morgen, så må der lige rettes ind til højre. Selvsagt har jeg taget mange fotos i dag også, men dem får I altså kun to af til en start, for nu vil jeg ind og slappe af.

Jeg kunne have valgt foto af rigtig mange dejlige heste, men nu valgte jeg nedensiddende. Og hvorfor så det? Joh, det er nemlig The Kickers helbror, som blev solgt for 150.000,- kr. Rigtig god weekend til alle!

IMG_5996opt2_Åringsauktion2015