En lille weekendhilsen med pasta til

Jeg er noget tavs – jeg ved det! Det bliver bedre, men ikke lige den første uge eller mere. Hvorfor vender jeg også tilbage til, men det tager alle mine kræfter og ikke engang stalden får besøg andet end sådan en “hurtig overflyvning”. Blandt andet her til formiddag, hvor jeg gæstede dem. Der skete heller ikke meget dernede. Vejret sætter sine begrænsninger for hesteudfoldelserne, så vi var en meget sluttet samling af hele 4 personer i dag. Men stadig hyggeligt og i dag var Kickermusen hjemme, og det var jo bare skønt at se ham.

Efterfølgende mødte jeg min veninde til hest, lige hernede, og istedet for at køre hjem, susede jeg til Mattssons Rideskole for at mødes med hende. Det var superhyggeligt og vi fik også hilst på andre hestemennesker og jeg fik set hendes fremtidige ridt. En dejlig hest.

Således opladet med gode mennesker og heste kørte jeg hjem, og det havde hjulpet for jeg fik Julepynten i kælderen (4 kasser) og jeg fik taget to hylder op og tømt den ene reol i kælderen. Så der sker da lidt. Imorgen slapper jeg nok bare af, for jeg skal være aktiv igen i ugen.

Pastaen på foto, er en, jeg lige smækkede sammen til frokost. Rester er en god ting – altid. Det sætter gang i kreativiteten. Her er det cherrytomater, som jeg vanligvist bruger til en pasta med løg, hvidløg og basilikum og det i sig selv er super. Men i dag havde jeg en rest løgsuppe (ikke engang en halv portion, men den kunne sagtens bruges i pastaen istedet for løgene og så havde jeg også en rest aubergine, der blev stegt sammen med hvidløg til en start og så var der mad. Det smagte bare skønt. Ideen er til fri afbenyttelse. Jeg tilsatte så idag en smule fetaost, men det behøver man ikke.

Helbredet er endelig okay igen, og jeg skal bare energimæssigt komme mig, men med det program, der ligger lige for kniber det lidt. Men jeg må indrette mig og prøve at lade up indimellem. God weekend til jer.