Strategi og planlægning

Her i dag kunne jeg godt mærke, at det ikke ville blive den store forkromede aktivitet. Det burde være gået op for mig, at sådan ender det indimellem, og at jeg ikke kan køre på uendeligt. Det er der vel ingen der kan, min grænse er bare mindre. Altså var det efter princippet, at alt jeg nåede i dag var godt nok, også selvom det ikke var så meget. Det endte dog med, at jeg rent faktisk fik læsset bilen med ting, der dels skal til min far og dels skal til Svalerne, så i morgen skal jeg så på farten igen. Der er til et læs mere, men så er det også slut. Men det er så efter at en nabo har fået et par ting. Var det ikke tilfældet havde jeg nok måtte en tur mere udover.

En anden ting, jeg egentlig godt har vidst også, er at det med at spise sundt og tabe sig og hele det cirkus, altså kræver nogen strategier og noget planlægning. Hvis ikke jeg tager dem i brug, er jeg dømt til at mislykkes. Planlægningen og strategien går på, at jeg absolut har mest energi om morgenen/formiddagen. Det vil sige, at skal jeg f.eks. have noget salat i løbet af dagen skal jeg snitte og gør klar og i det hele taget forberede mad der. De dage, jeg så er i stalden må det blive straks jeg kommer hjem derfra, for senere har jeg som regel (ikke altid, men slet ikke på stalddage) energien til noget som helst senere.

Som sagt så gjort. I dag lavede jeg til formiddag den fine salat set ovenfor, og jeg pressede også en stor portion hjemmelavet juice med rødbede, gulerod, citron, appelsin og rød grapefrugt – uhm! Iøvrigt vil jeg lige give et tip videre, hvis nogen kan bruge det. I dag da jeg skulle presse juice, slog det mig pludselig, at det var åndssvagt, at bruge en affaldspose til pulben (putter i beholderen, så jeg slipper for at vaske den af, og kan smide direkte ud). Helt tilfældigt faldt mit øje på en hundepose, jeg havde liggende, og det slog mig, at den formentlig lige var korrekt størrelse! Guess what? Det var den. Som var den lavet til det, så fremover bliver det dem, jeg køber til det. Hermed er tippet givet videre.

Nu vil jeg hen og slappe af, for selvom jeg ikke har overanstrengt mig, så startede jeg på nul energi, så der er faktisk jo så minus af skeer nu.

2 tanker om "Strategi og planlægning"

  1. Planlægning er åbenbart det der kan hjælpe vores strategier på vej. God ide at forberede mest muligt, når energien er der, ellers er det alt for “let” at give op. “Let” fordi det jo ikke er let inden i, hvis du ikke overholder aftaler med dig selv .) Smart ide med hundelorteposen 🙂

    • Ja, det slog mig pludselig, hvor meget jeg har forfaldet til “i sidste øjeblik” løsninger med hensyn til maden, som jo så af gode grunde ikke altid bliver så sunde, så nu må jeg prøve at stramme op, både med det, og med andre ting, som også godt tåler det.

      Ja jeg synes også, det var lidt genialt det med hundeposen 😉 God weekend!

Der er lukket for kommentarer.