Nye sko på vej og en staldtur

Som det er almindelig kendt, er januar jo måneden for udsalg. Jeg “faldt over” et par sko, som jeg synes, skulle i min indkøbskurv. Jeg har et par andre af samme mærke, men lige ½ nummer for små. Ikke at jeg ikke kan bruge dem, men sådan noget skal nu være i orden. Dennegang er størrelsen den rigtige, så nu håber jeg, at jeg bliver lige så glad for de nye, som jeg har været for de andre. De nye hedder
SKECHERS Flex Appeal Hollywood Hills 12199.

Ellers har jeg været i stalden i dag. Det var bare koldt, og der var et tykt lag is på bilen til morgen. Man skal sørge for at holde sig aktiv hele tiden og jeg var da også aktiv med børstning af både Kickermusen (som med vanlig entusiasme fortalte, at det gad han ikke) og så smukke Stinger, som bare var så fin også. Begge måtte dog bindes op, hvis ikke det skulle bliver lidt for spændende. Men det blev de så, og så gik det også. Også alle vandkopper blev renset og et par ture til banen og retur blev det også, så en dag helt som den skulle være. Til sidst kapitulerede jeg dog og tog hjem, jeg var gennemkold.

Et varmt karbad hjalp, og så gik jeg ellers ud som et lys, og er næsten lige vågnet. Men jeg vågnede klokken 4 i morges og kunne ikke sove længere, så det er nok ikke så underligt. Og frisk er jeg stadig ikke og bliver nok heller ikke i dag.

2 tanker om "Nye sko på vej og en staldtur"

Der er lukket for kommentarer.