Planlagt speciallægebesøg

Den her tid, har jeg udsat, og udsat, fordi som det jo vides, var jeg jo syg i en lang periode. Nu kom jeg så endelig til 2. og endelige aftale hos speciallægen. Ikke noget, der tog lang tid, og jeg undrer mig over, hvorfor han ikke klarede det allerede første gang, jeg var der. Jeg gætter på, at han skulle pine et besøg mere ud af mig , for at få penge igen fra Sygesikringen. Dette er min helt personlige teori, men jeg forstår det ikke, når det var så hurtig en omgang. Gangen før jeg var der, oplevede jeg lægen som meget sød og omhyggelig og imødekommende. Ikke at han var decideret uhøflig i dag, men han var tydeligt mærket af, at de var bagud og jeg følte mig lidt hastet igennem. Især set i lyset af, at konklusionen var, at jeg formentlig skal have et kirugisk indgreb.

Jeg sad lidt forvirret tilbage, og vidste egentlig ikke helt, hvordan forløbet ville være, og måtte spørge sekretæren på vej ud. Det var så ikke så kompliceret. Det er sagen uvedkommende. Jeg synes ikke, man skal sidde med den følelse, når man går fra lægen. Men det er vist en trend, der breder sig!! Jeg gad vide, hvor skylden ligger.

Anyway, nu skal jeg så vente på besked fra Sygehuset og til samtale (eventuelt undersøgelse – det blev jeg sådan set ikke helt klar over). Der vil jeg så få forelagt, hvad de kan/vil tilbyde, og så må vi se. Jeg skulle gerne høre noget indenfor 10-14 dage. Jeg håber før, for Guderne må vide, hvor længe der går før det så kan udføres, skal jeg opereres, hvad jeg helt klart tror, jeg skal.

Hvad fejler jeg så? Tjah, det er så privat, men jeg kan sige, det er ikke noget farligt, men generende og det skal bare overstås, så jeg kan komme videre. Gudskelov, kan jeg skrive sådan.

Nu vil jeg slappe af. Jeg skal tidligt op, og så får jeg besøg af to små venner i morgen.