Ved ikke helt…..

Jeg er ikke helt med på, hvad der foregår, men sløj er jeg. Helt underdrejet. Jeg har piller, creme, øjendråber og næsespray og lige fedt hjælper det. Min hals klør, snottet er jeg, mine øjne løber dog mindre i vand, og eksemen på øjenlåg og under øjne, er bedre, men jeg har hovedpine, og er bare helt smadret og har sovet hele dagen.

Kan ikke finde ud af, om det vitterligen er allergi, eller hvad det er. Hoster gør jeg også. Jeg var et smut forbi lægen i går. Det var ligesom planlagt, i forbindelse med den operation, jeg nævnte på et tidspunkt. Som tingene står, skal jeg nu til en anden specialist, og jeg er ikke en dyt klogere faktisk, så det er dejligt. Lige nu generer det her allergihalløj mig nu mere, vil jeg nok sige. Lægen mente, at det jo lige er tid for det, og det kan jo svinge, hvordan man reagerer. Jeg skal også prøve nogle andre piller, som jeg skal hente i morgen, ligesom jeg skal hente min cykel fra forårseftersyn.

Lige nu vil jeg bare gerne have det tåleligt, så jeg kan komme i stalden igen og få ordnet en masse ting, der venter. Både her online, og i det hele taget. Men som det er, har jeg sovet hele eftermiddagen og lige nu er der ikke noget, der tyder på bedring.

4 tanker om "Ved ikke helt….."

  1. Kæreste Deborah

    Sikke en redelighed med dig ven, jeg håber af hjertet at du snart bliver frisk igen, det her er da for meget for dig. Du har ikke været frisk meget længe nu.
    Håber at lægen finder på råd. Hvad med hals/næse/ørelægen kan han ikke hjælpe dig ?

    Ønsker dig en rigtig god bedring

    KH Helle

    • Kære Helle

      Tak for hilsen. Som du ved, er jeg ikke frisk endnu, og det er første gange, jeg er oppe og prøve at se, hvordan det går. Måske jeg skal lidt ud i morgen, men nu må vi se.

      Jeg har en virus, og som altid bliver jeg hårdt ramt, hvorfor der ikke er noget lægen kan gøre ved det. Det eneste, jeg kan gøre, er at vente på, det går over. Håber også snart, det er ved at være slut. Nok nu!!

      Kærlig hilsen

      Deborah

  2. Jeg har for mit eget vedkommende erkendt, at lægerne oftest ikke kender til de sygdomme, som de diagnosticerer og behandler – men at de for de fleste sygdommes billede har nogle regler og iagttagelser fra lærebøger og anden litteratur, meget mere end vi dødelige har, – men dog ikke mere end det. Derfor må vi selv tænke, mærke efter, overveje, hvor meget vi kan overvinde ved at gøre tingene klogt og hvornår vi må give op eller sige “nu er det tid til et hvil” enten i en god seng eller i en magelig sofa, arbejdsstol, whatever. Man skal vel også finde ud af at holde vægten, hvilket lige nu går den gale vej for mit vedkommende – påvirket af at der er to sygeplejersker, som har spurgt mig: “har du tabt dig” – jeg svarede “nej” – sygeplejerske “nå det var godt!” — det er lidt af en gyser at høre det, de forventer at kræftceller, som man har scannet, kan bryde ud igen, men de vil ikke gøre mig bekymret! 🙂

    • Hejsa Donald

      Tak for din hilsen. Du har ganske ret, man skal i høj grad selv føle efter og være “om sig” i forhold til sygehussystemet og egen læge. Man man kun være glad, hvis man har en lydhør en af slagsen. Det er desværre ikke alle forundt.

      Jeg synes, jeg læser noget om kræftceller??? Det lyder ikke godt. Sender dig mange gode tanker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *