Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

Efter at have ligget noget brak i går, meget af dagen, var det jeg bemærkelsesværdigt frisk, da jeg vågnede klokken 9! Jeg havde allerede puslet med tanken om en udflugt i går. Det var tydeligt, at hvis vejret holdt de kolde, blæsende og ikke mindst hagl- og regnfulde takter, så var det ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle se de her famøse kirsebærtræer. Og det havde jeg ligesom sat mig i hovedet, jeg ville. Så uanset ville jeg derud i dag.

Som det desværre ofte sker, så havde jeg en gammel, gammel aftale om en gåtur med en veninde, så jeg gav sendte en sms og håbede, at hun var frisk. Det var hun heldigvis. Så afsted kom vi, og som det ses, så var vi ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var turister, veninder på fototur (som os), selfie-folket og mange andre. Til gengæld, har jeg set fotos, hvor der har været helt stoppet af mennesker, og så slemt var det heldigvis ikke. Bagefter gik vi en runde og fik kigget på mange fine gravsteder og vendt livet og døden også.

Det var en en dejlig tur, som jeg klart kan anbefale. Dog vil jeg sige så meget, at skal du se kirsebærtræerne, skal det nok være i dag, da de har lovet nedbør og ret dårligt vejr. De er på sidsten, så……Der gik heller ikke mange nano-sekunder efter jeg kom hjem før det sneede her. Lige nu er solen her heldigvis.

Bagefter gik vi en tur over i Bispebjerg Kirke Grundtvigskirken, nu var vi der ligesom, men de fotos har du så tilgode.

3 tanker om "Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg"

  1. Pingback: Som lovet Grundtvigskirken | deborah.dk

  2. Kæreste Deborah

    Hvor er de bare smukke dine billeder. Jeg glædes sådan over dem og elsker, når du endnu engang kan forbløffe mig. Tak for det ven..

    KH Helle

    • Kære Helle

      Tusind tak for din (igen) supersøde kommentar. Det er også altid dejligt, at fotos er til glæde for dig, og forhåbentlig andre også.

      Kærlig hilsen

      Deborah

Der er lukket for kommentarer.