Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

2 tanker om "Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…"

  1. Pingback: Græsgalops 9. maj 2016

  2. Pingback: Torsdagsflittig og træt | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *