Burt og den helt nye Trans Am

Alle der læser med her, ved jeg elsker biler. En af de første biler, jeg virkelig kastede min kærlighed på var den Pontiac Trans Am, der var med i filmene “Smokey and The Bandit” med Burt Reynolds i hovedrollen. Som du kan se ude i min sidebar, så læser jeg p.t. en selvbiografi af og læst af Burt selv. Selvfølgelig er der også en masse om filmen han gjorde til et kæmpe hit. Og ikke nok med filmen blev et kæmpe hit – forespørgslen på Trans Am steg med 700%, hvilket må siges at være en sjat.

Siden har man flere gange forsøgt at lave en ny version af den elskede bil, men det er aldrig rigtigt lykkedes. Det er det så nu med Burt’s velsignelse og han har endda sat sin autograf på en limited Bandit version i 77 eksemplarer.

Bilen er udstyret med 230 nye dele og har højydende motorer, der generere 840 hestekræfter, ifølge Tod Warmack fra Trans Am, Worldwide. Skulle du have lyst til en sådan, så starter prisen på $70,0000 for en basismodel og $115,000 for Bandit modellen.

Men vær ikke i tvivl, havde jeg pengene, købte jeg den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *