Fredensborg Slot

Om slottet kort fra Visit Nordsjællands hjemmeside:

Haveanlægget er opført i 1700-tallet, i pompøs barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Senere blev haven delvist omlagt til en mere romantisk have med skov og søer. Haven er i de seneste år blevet ført tilbage til den oprindelige barokstil, med lange lindealléer som udgår fra slottet i stjerneform, der engang symboliserede den enevældige konges magt. De lange alléer munder ud i den idylliske Esrum sø og undervejs møder man en række nyrestaurerede historiske marmorskulpturer

Jeg tog på tur i går. For en gangs skyld, skulle der ske noget andet end heste, nu der ikke var løb. Normalt skyer jeg som pesten at lave den slags udflugter i en weekend, når hele familien “Gyldenkål” også skal, men nu var vejret helt fortryllende, og så greb jeg den med begge hænder. Ikke dælme om jeg ville sidde her bag skærmen en så flot dag. Først havde jeg egentlig tanker om noget helt andet, som faktisk også var heste. Men da jeg ikke hørte retur på det, måtte jeg jo finde på noget andet. En veninde og jeg havde for noget siden talt om Fredensborg Slot, og jeg havde faktisk ikke været der. Vi aftalte, at vi skulle derop sammen, og det skal vi bestemt stadig.

En stor del af haven er kun åben i juli, ligesom der er guidede ture indenfor, så der er masser af mere at se. Nu var det bare lige for at få en fornemmelse af det, og så gå en tur i noget af den del af parken, der er åben hele året. Og det gjorde jeg så. Man kan gå ind to veje, og jeg gik så til venstre ved is-huset. Det er Skipperallé som fører ned til bådhuset som også ses på fotos, ligesom der også er en restaurant.

Da det var set, gik jeg op og så sandstensskulpturerne i “Nordmandsdalen”, der forestiller norske og færøske bønder og fiskere. Så var jeg også ved at være noget træt. Det var meget, meget varmt. Jeg var glad for, at jeg kom så relativt tidligt, for det var tydeligt, at da jeg nåede slotspladsen var det turisttid en masse. Det havde sin forklaring fandt jeg ud af – som det ses var der gardeskifte lige der, og det fik jeg også fotos af. Jeg havde ondt af de stakler i alt det tøj og ikke mindst huerne!! Jeg fik mig en champagnebrus at køre på og så var det jeg tog en dum beslutning. Jeg kørte til Hornbæk.

En tanke om "Fredensborg Slot"

  1. Pingback: Hornbæk – da jeg endelig fandt det | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *