Forventninger og realiteter

I mandags fik jeg min lånebil. Jeg var noget spændt på, hvordan jeg ville synes om den, og hvordan den ville være at køre i. Den er noget større end, hvad jeg er vant til, så alene der, var den anderledes. Den var så også et mærke, jeg har hørt om, men aldrig kørt i, nemlig Dacia. Egentlig havde jeg ingen forventninger, men mange har hørt om modellen Duster og har måske deres fordomme. Vedkommende, jeg skulle låne af, var opmærksom og havde bemærket min forkærlighed for meget dyre og luksuriøse biler. Og ingen tvivl der, selvfølgelig kan jeg godt lide de lækre store biler, intet om det, men jeg er altså også realist.

Så sålænge jeg kan have noget at køre i overhovedet, er jeg mere end glad. Selvfølgelig må det gerne være så komfortabelt og rart det kan indenfor et givent budget. Jeg har jo som før nævnt, puslet lidt med tanken om en bil, og det gør jeg lejlighedsvis stadig. Sålænge jeg kan låne, er det godt, men den dag får jo også en ende, og når man som jeg har kørt bil uafbrudt siden man var 18 (og iøvrigt elsker at køre bil), så er det altså ikke noget, man sådan lige ligger på hylden.

Nu skulle jeg så teste den her bil i går, for jeg bestemte mig jo for at komme ud under åben himmel. Og det viste sig at være lige, hvad doktoren havde i tankerne for mit noget lunefulde humør og til test af bilen helt perfekt. Den og jeg viste sig at være “a match made in heaven” og jeg nød den i den grad, at jeg nu bare ikke vil af med den igen. Det slipper jeg nok ikke om ved, men nu da jeg så var i den tankegang, var jeg nu her lige inde og se, hvad sådan en sag egentlig koster. Og jeg blev glædeligt overrasket. Den er faktisk ikke dyrere, end hvad jeg havde tænkt oprindeligt, tager jeg den “skrabede” model. Det skal jeg så lige finde ud af, hvad dækker.

Den lånte er en noget dyrere model – Sandero Stepway. Den er superbehagelig at sidde i, og den kører som en drøm. Ligesom at tage noget behageligt kendt tøj på, der bare er fantastisk rart at have på. Jeg er overbevist og tænker i den grad på Mette og hendes Aygo, for hun kunne have fået den her til samme penge, og mere plads til sin kæmpe hund. Nu går jeg i tænkeboks, men jeg skal ikke undlade at NYDE den de dage, jeg har tilbage og så må vi se. … Den jeg har lånt, er som den øverste (farven, men har viste ekstraudstyr, hvis man går ind under modellen og er diesel), og skulle jeg selv have, blev det som nedenfor og med benzinmotor.

3 tanker om "Forventninger og realiteter"

  1. Jeg er nu ellers tosset glad for min lille Aygo 🙂

    Mit valg handlede i høj grad også om benzin økonomi og finansiering og her er Toyota i verdensklasse, men du har ret, en smule mere plads til dyret kunne have været godt 🙂

    • Mette Aygo’en og de andre af samme kaliber er bestemt gode, intet om det. Man får bare lige det nøk mere bil i den anden. Jeg har ikke nærlæst brændstoføkonomi og alle de andre detaljer endnu, for jeg er slet ikke der, hvor jeg er 100%, at det er det, jeg skal. Synes stadig mit behov er så lille, at det måske ville være dumt. På den anden side, lever vi kun en gang….vi må se, når jeg har været i tænkeboks og regnet på det.

  2. Pingback: En tur til Nykøbing F. | deborah.dk

Der er lukket for kommentarer.