Fotomarathon og et par favoritter

Chess Racing’s Berling (IRE) med Valmir De Azeredo i sadlen på vej til start i SOC

Som nævnt har det været en god weekend! Men nu forestår der et fotomarathon uden lige. Det er altid godt at hygge med fotos, men der er ovenpå sådan en omgang her, alt alt for mange af dem. Men man bliver glad, når man får nogle gode skud og især af sine favoritter. Indrømmet, jeg elsker alle hestene, men der er altid nogen favoritter. Sådan har vi det allesammen.

De her to, er et par af mine og jeg er ikke alene på den “galaj” overhovedet ikke. I år var sponsor på Scandinavian Open Championship (GR.3) Chess Racing. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men Chess Racing er Benny Andersson fra hedengangne ABBA. Og selvfølgelig er hans farver skaktern, hvilket vil sige, at disse to heste er hans. Han har haft mange, mange skønne heste og har stadig og det her er bare to af dem. Ingen af disse vandt, men Inaya (GB) nederst blev 2. i Skandinavian Open, som de begge var med i. Berling (IRE) vandt sidste år, men det var ikke lige med ham i går. Til gengæld var der andre af Chess Racing’s heste, der vandt i weekenden, men det kommer der mere om herovre senere, når jeg når så langt.

Dertil kom at præsentationen af hestene i SOC, blev gjort til musik fra netop Chess. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men jeg var så heldig, at jeg så originalen i London i sin tid. Bare musikken nu giver mig gåsehud. Det var en fantastisk oplevelse.
Her var det “One Night In Bangkok” – meget fint!

Jeg var iøvrigt så smadret, at jeg sov til klokken 10, og jeg føler mig stadig ikke vågen. Egentlig var meningen, at jeg ville have været i stalden i dag, men det stod hurtigt klart, at det blev droppet, som i helt droppet. Jeg vendte mig om, og sov videre. Det er jo sådan, at jeg p.t. har de har stilladsgutter rendende, og det startede med et bor til at fastgøre diverse klokken 7.30, men jeg faldt da i søvn igen. Nu sidder jeg så her (igen) og nørkler fotos og hyggeligt er det, men det tager bare tid og kræfter.

Og nej, jeg er stadig ikke kommet mig over hele DNA-historien!! I den forbindelse skylder jeg at sige en stor, stor tak til alle jer søde, søde venner, der har skrevet og været glade på mine vegne. Det er SÅ stort, at det er svært, at tage ind næsten. Og at I deler min glæde, gør den endnu større, så tusind, tusind tak for jer. Som jeg siger venner, er den familie man selv vælger.

Chess Racing’s Inaya (GB) med Nelson De Souza i sadlen også på vej til start i SOC. Begge heste trænes af Jessica Long

2 tanker om "Fotomarathon og et par favoritter"

  1. Kæreste Deborah

    Husk vi kan føle din jublen, din glæde over din nye famile gennem skærmen og det giver os en god oplevelse.

    Og mig en en helt speciel en af slagsen. Jeg husker den glæde og den sugen i hjerte og sjæl, da jeg fandt min søster, og at hun ydermere ville os – min bror og jeg fik mig til at tudbrøle i ren lykke. Et eneste minus var kun, at vor fælles mor desværre aldrig nåede at se sin første datter. Det ved jeg ellers ville have glædet hende vildt. Men nu sidder hun i himlen og kigger ned, er jeg sikker på, og det er fint for mig.

    Endnu engang tillykke med dit fund kære ven. Jeg ønsker jer så meget lykke og glæde.

    Kh Helle

    • Kæreste Helle

      Det er så fint og dejligt, at I kan føle min glæde over den nye familie og I reagere på den. Det gør mig så glad. Man er helt overvældet. Jeg har ikke tudbrølet endnu, men jeg er sikker på, at møder jeg min bror, så bliver det, det store vandfald. Ja, jeg er også ked af, at min far ikke lever, men som du siger, han kigger ned og følger med og glæder sig. Tusind tak for alle de gode ønsker og mange søde hilsener – jeg sætter STOR pris på hver eneste.

      Knus og kærlig hilsen D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *