En lille update

Som nogen måske har bemærket, har jeg været lidt stille. Eller ihvertfald mere end jeg plejer. Det er ikke fordi, jeg overhovedet behøver kede mig udi fotos og slige ting, men helbredet satte en grundig stopper for al aktivitet i nævneværdig grad for en uges penge siden. Og så har jeg ligget her og blomstret lige siden.

Ondt i halsen og feber og så en tur udi den udmattende træthed, der rammer mig med mellemrum, og den er næsten det værste. Ingenting kan jeg, andet en at ligge og så sove indimellem. Så derfor er her stille. Derudover har jeg været så “heldig” at redde mig en irritation af tandkødet ved en bestemt tand, og det gør ondt ad pommeren til. Så det skal jeg også forholde mig til. Ikke at jeg gider, men jeg får ikke meget valg. Nu har jeg købt klorhexidin til at skylle med, og så må vi se, hvordan.

Jeg smuttede forbi den gode læge – nu var det så sygeplejerske i dette tilfælde, for at få taget infektionstal, så jeg vidste, hvad jeg var oppe imod. Og det var normalt, så jeg må bare væbne mig med tålmodighed, hvilket som altid begynder at knibe nu.

Weekendens aktiviteter stod på storløb på søndag i form af Dansk Oaks, men nu må jeg se, hvordan jeg har det. Jeg har lyst til at sige grimme ting, for det irriterer mig, men sålænge intet værre overgår mig, må jeg faktisk ikke klage.

Men jeg håber stadig at blive frisk nok til fotos (det herover er sidste års vinder Mai Pen Rai og jockey Elione Chaves på vej i mål) og en masse dejlige venner på banen. Fingers crossed – please! Og så håber jeg, at I får en god weekend, både hvis I skal på banen og ellers selvfølgelig også. Indtil videre har jeg da et par dage endnu at løbe på, og lad os håbe, det gør udslaget.

2 tanker om "En lille update"

  1. Kære Deborah

    Bare lige et pip, brintoverilte er der bruger mere da det ætser mere end det gavner har man fundet ud af. Man anvender klorhexidin i en lidt stærkere udgave til at skylle med i munden.

    Ønsker dig god bedring ven

    Kh Helle

    • Kære Helle

      Det er mig, der roder rundt i det. Har lige været ude og kigge, og det ér klorhexidin, jeg har købt!! Det er netop købt på Apoteket for det samme og stod under tandtingene. Tak for god bedring, jeg håber virkelig også! Nu gider jeg ikke mere, men sådan er det jo.

      Kh Deborah

Der er lukket for kommentarer.