Against the odds

Jeg kom til løb i dag. Guderne må vide, hvordan det egentlig gik til, for i går var jeg da så dårlig som nogen. Her til morgen var hovedpine væk, og jeg havde det sådan set rimeligt omend jeg var træt. Og dagen gik langt bedre, end jeg havde foreventet. Jeg skruede voldsomt ned på mængden af fotos eller rettere løb. For på trods fik jeg da taget lidt over 600 fotos.

Det der ikke gik godt i dag, var vejret. Hold nu op, det regnede. Men det var intet imod, hvad det begyndte på lige da løbene var overstået. Der stod det klart, at vi skulle være mere end glade for, at vi ikke havde fået de mængder på løbsdagen. Men synd var det, for det lægger uvilkårligt en dæmper på alting, når det bliver sølet ind i regn. Fine arrangementer var stillet på benene, for Oaks er trods alt hoppernes Derby, så alle sejl var sat til. Men når det sådan regner er det altså kun os garvede tosser, der bliver tilbage.

Efter løb var jeg en tur i stalden og hilse på, og ikke mindst lige tjekke med min bedste ven Kicker. Han virkede noget fornærmet over, at jeg har haft svigtet ham, eller også var han bare ikke i humør. Jeg håber sørme han er mere imødekommende, når jeg ser ham næste gang.

Egentlig havde jeg en aftale i morgen, men den droppede jeg, da jeg følte mig på tilbagetog her efter jeg kom hjem. Så blev vi enige om, at jeg nok havde bedst af at blive her, så det gør jeg så. Og jeg har nok at tage fat på. Nu hvor jeg har været syg, er der mange hængepartier, og som altid er der fotos, hvis intet andet. Men vi må se, hvordan status er i morgen. Fotoet er fra i dag fra dagens hovedløb Dansk Oaks, og viser feltet på ind i svinget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *