Tak for alt!

I har jo helt sikkert bemærket, at der intet har været sket her, siden jeg fortalte om, at jeg fik hevet en tand mere ud. Få dage før dette skete, blev min far indlagt – igen! Dem der har fulgt med her, ved at det har han været mange gange over de seneste år.

Far havde sin del af helbredsproblemer. Han havde kun 31% hjertefunktion, og endnu mindre nyrerfunktion, KOL, en cancer og sukkersyge. Så at sige, at han levede på trods, er ingen overdrivelse. Det der blev udslagsgivende, var at fars nyrer stod af. Han havde for lang tid siden sagt, at han ikke ville i dialyse. Dels var der meget lille chance for, at det overhovedet ville hjælpe og dels ville han miste evnen til at kunne gå.

Da far blev indlagt havde han lungebetændelse. Den kom der ret hurtigt styr på, men far fik det ikke bedre, og ikke mindst havde han vædske i bughulen. Det har han også haft før, men det har kunnet afhjælpes. Det kunne det ikke nu, og vi forstod ikke til en start, hvorfor ikke. Der var det så, det kom for en dag, at hovedproblemet simpelthen var nyrerne. De var ved at stå helt af. Far fik så nogle dage – måske ugen ud (det var søndagen før han gik bort) til at bestemme sig, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Så længe fik han ikke og han fik mandag besked på, at nu var det nu. Far ville ikke længere, hvilket alle havde fuld forståelse for.

Og så gik det stærkt. Torsdag kl. 13.40 sov far ind og jeg sad hos ham, og han fik fred for smerter og ubehag. Stor tak til Medicinsk Afdeling, opgang 2, II. sal på Gentofte Hospital for god og kærlig pleje af far den sidste tid. Det var en afdeling, hvor han har været ofte og han var tryg og glad for at være. Det var en stor trøst, at han kunne få lov at ende sin tid der.

Derefter var det arrangering af bisættelse, og det gik rigtig godt. Rigtig sød og professionel Bedemand Hellerup Begravelsesforretning, hvor vi følte os godt taget hånd om på alle måder. Dernæst var det samme dag den søde, søde præst ved Messiaskirken Mette Born Djurhuus. Hende følte vi os også utroligt godt tilpas med, og var forvisset om, at hun ville gøre det godt, og det viste sig at holde stik hele vejen igennem. Tusind tak til begge for deres gode behandling. Mellem bedemand og præst kørte min søster og jeg en tur ned til vandet og spiste en is, og sad og kiggede ud over vandet. Det var helt i fars ånd og en dejlig måde lige at rense hovedet lidt på.

I går sagde vi så farvel til vores far. Og selvom det var trist, så var det ikke tragisk. Far var meget syg og han ville ikke mere. Dertil kommer, at jeg ihvertfald havde sagt farvel flere gange helt mentalt, fordi han vitterligen har været ved at tage herfra mere end en gang. Fordi han netop ikke ville mere og har kæmpet så flot så længe, var og er det helt okay et sted. Normalt plejer jeg at være hende, der går helt i opløsning til bisættelser/begravelser, men dennegang var jeg indbegrebet af ophøjet ro. Det var så også en ny oplevelse, og gjorde at jeg kunne trøste andre, der var meget kede af det.

Efter kirken var vi hos min søster til kaffe, te, kage, vand, øl, vin og sandwich og også det, gik rigtig fint. Jeg håber og tror, at far var stolt af vores måde at håndtere det hele på. Efter alle var gået kørte min søster og jeg på kirkegården for at se og fotografere blomsterne, og de ses så her ovenfor.

Som en slutbemærkning vil jeg på vores vegne igen gerne takke for utallige søde beskeder i en svær tid og selvfølgelig stor tak til alle, der mødte op, sendte hilsener eller begge dele i går.

Det skal indrømmes, jeg er træt! Det har været nogle hårde uger og min søvn har bestemt ikke været, hvad den skulle. Man mærker bagefter, hvor anspændt man har været. Så nu skal jeg prøve, om jeg kan få hvilet ud og komme mig lidt ovenpå det hele. Så nu ved dem, som ikke har talt med mig eller læst på Facebook også hvorfor, der har været helt tavst her.

“Tak for alt”, er tak til far, og til alle jer, der har vist jeres deltagelse!

17 tanker om "Tak for alt!"

  1. Pingback: Stormfuld og efterårspræget fredag | deborah.dk

    • Mette, jeg finder stor trøst i alle jeres hilsener. Selvfølgelig kan jeg da godt mærke, at jeg er meget let bevægelig, men jeg er så afklaret som man kan være. Men selvfølgelig savner jeg allerede min far. Det kan da ikke være anderledes. Far var om nogen en mand, der satte sig aftryk i folks liv, og selvfølgelig især vores. Tak for dine tanker, dem sætter jeg stor, stor pris på.

  2. Det lyder efter din smukke beskrivelse som en god slutning trods alt.
    Og nu har du jo fået en ny familie, ikke som erstatning, men måske til trøst

    • Erik, det var en god slutning, og helt som det skulle være, når det ikke kunne være anderledes. Du har ganske ret – ingen erstatning, men bestemt en stor trøst, ligesom alle de dejlige venner, der har skrevet og vist deltagelse. Det betyder rigtig meget. Også tak til dig!

  3. Kære Deborah.
    Det gør mig så ondt, at du har mistet din far.
    Du beskriver det, så jeg fornemmer den ro og klarhed, der har været i det sidste forløb. Det er meget smukt fortalt.
    Kærlig hilsen Anne

    • Kære Anne
      Tusind, tusind tak for du skriver. Alle hilsener er værdsat, men så ganske særligt fra dig, for jeg ved, du har så begrænset med kræfter. Også glad for, at du fornemmer, den ro og klarhed, som det er mig så magtpåliggende, at formidle. Selvfølgelig ville jeg gerne have beholdt min far, men helt ærligt, når han ikke kunne have et ordentligt liv ( og han var ikke krævende), og være uden smerter og meget ubehag, så var det bedst sådan. Igen tak søde Anne!

      Kærlig hilsen Deborah

  4. Kære Deborah
    Så smukt en afsked, kan jeg se. Masser af smukke blomster, som I alle i familien har fortjent. Nu kommer savnet og tomheden, men du er forberedt. Et er helt sikkert, din Far har fred og ingen smerter og han har om nogen kæmpet de sidste år.
    Pas godt på dig selv!
    Knus og kærlige tanker fra Karin

    • Kæreste Karin

      Tusind tak for din hilsen. Ja, der var mange fine blomster. Også på kisten, som var hvidt og en smule blåt. Jeg føler far efterladr sig så mange minder, efter et langt liv, at vi har meget godt at huske på. Selvfølgelig er det tomt, men den tomhed, har man jo lært at leve med, i de 12 år, mor har været væk. Så det er en følelse, man kender, og ved bliver ved. Det var værre, hvis der ingen var. Så ville fars liv være Jeg passer på mig selv, og gør lige, hvad jeg har lyst til.

      Knus og kærlige tanker Deborah

    • Hej Birgitte

      Tusind tak for også din hilsen og tanker og knus. Alt luner i denne tid, selvom det er det bedste for far, er det da stadig underligt. Tak søde. Knus

    • Tusind tak, også for din hilsen Lene! Folk er så søde, og har været hele vejen igennem. Ganske overvældende. Men du har ret, det betyder meget, at vi fik en god afsked med far.

  5. Kæreste Deborah

    Meget meget smukt skrevet om de sidste dage i din fars liv. Jeg sender dig mange mange gode tanker kære ven … Nu er næste skridt at leve videre uden din far, det tager jo tid at komme videre, men det ved du jo godt. Pas nu godt på dig selv og dit helbred.

    Mange kærlige hilser
    Helle

    • Kære Helle

      Tusind tak for de søde ord. Ja, det bliver så det næste. Jeg tror, det kommer til at gå så godt, som det overhovedet kan. Lige nu er den store bivirkning, at jeg åbenbart ikke sover om natten. Jeg skrive dette klokken 5.31 og har været vågen siden kl. 3!!! Men skal holde helt fri i dag og bare slappe af, så jeg passer på mig. Det ved jeg jo af erfaring, at jeg er nødt til.

      Mange kærlige hilsener

      Deborah

Der er lukket for kommentarer.