Dyrehaven og endnu en venindesludder

Jeg har været inde på, at jeg har været skrækkeligt udmattet på det seneste. Det er ikke blevet bedre – desværre! Og jeg ved af gode grunde ikke, hvornår det bliver. Da jeg vågnede i morges var vejret vendt til solskin og blå klar himmel. Noget vi ikke har set længe. Det har været en mudret grå ærtesuppe i en uges penge ca., hvis ikke længere. Jeg var i skidt humør af mange grunde, men tænkte at hvis jeg bare blev her og havde ondt af mig selv, blev det ihvertfald ikke bedre. Ud og få noget luft og fotografere lidt, nu når vejret var til det. Det måtte være kuren eller ihvertfald forsøget på en.

Jeg skrev til min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og mere end det. Hun syntes endda, det var en rigtig god ide. Så jeg hentede hende, og vi kørte mod Fortunen. Heldigt at vi var så relativt tidligt på færde – inden alle de mange “vi-skal-hygge-os-i-efterårsferien” mennesker ankom. Som det ses fik vi også set Hr. Ugle, som der har været megen snak om, men som jeg indtil i dag ikke havde set. Nu har jeg, og han er så sød.

Humøret. Det er ikke blevet bedre, men det var en dejlig gåtur og man får det bestemt ikke dårligere af en tur i Dyrehaven. På vejen hjem var vi ovre og handle, og så kørte jeg min veninde hjem bagefter. Så susede jeg i stalden og sagde hej lidt og så hjem, hvor jeg bare har hygget med fotos fra i dag, og ordnet et par få praktiske ting.

I morgen – tjah, jeg ved det ikke endnu. Måske et par galops, måske ikke, og måske noget praktisk. Potentielt vil jeg igen pleje det dårlige humør og blive her – vi må se.

Du kan se resten af fotos her.

6 tanker om "Dyrehaven og endnu en venindesludder"

  1. Sikke skønne fotos du fik taget i dag, og nu fik jeg set uglen tæt på!
    Håber dagen ikke tæret for meget på kræfterne, men hvor var det dejligt at få gået en lang tur i det vidunderlige vejr! ????
    Knus

    • Tusind tak. Ja uglen er rigtig fin. Jeg er også superglad for, at jeg endelig fik ham at se. Det lader til at det ikke har tæret for hårdt på mig at gå tur. Og dog – jeg sov til klokken 11 i dag!! Så…. Men jeg nød det ihvertfald også. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *