Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:

Da jeg kom hjem var meningen egentlig, at jeg skulle gøre rent i stor stil og det blev selvfølgelig ikke sådan. Jeg havnede her bag skærmen og ordnede fotos i stor stil. Bortset fra jeg også fik lavet en omgang Spaghetti Bolognese – vegansk. Den blev god.

I dag var der lidt forskelligt på programmet. Jeg skulle ringe til entreprenøren – igen. Dennegang var det faktisk mig, der havde klokket i den. Jeg havde glemt, at gøre opmærksom på en liste, der ikke var malet, og det fik jeg gjort. Og listen er blevet malet – idag. Han overgår sig selv! Men dejligt. Og så var min forudsigelse omkring stilladserne rigtig. Der røg et lag mere i dag til den ene side. Mod banen, er det der stadig. I denne sammenhæng fik jeg en rigtig hyggelig sludder med ham der gik og pillede ned heroppe ved mig. Viktor! Han var en festlig fyr, og havde før dette fag, et ret specielt erhverv, et afklædt et af slagsen. Så har jeg ikke sagt for meget. Nu står han så for at formidle den slags videre, så skal du bruge en sådan, er han din mand. Han scorede mange point ved at tro, jeg er meget yngre end tilfældet er. Også selvom han for charmens skyld nok overdrev lidt til en start. Men hyggeligt var det. Det kan godt betale sig at være imødekommende og venlig. Man får interessante samtaler på den konto. Han fik mit kort, så han kunne se fotos af stilladset. Så det var afsked til ihvertfald noget af stilladset.

En anden afsked var bilen. Jeg havde i går efter kirkegården været forbi og forny togkortet. I forbindelse med boopgørelsen var jeg jo godt klar over, at det formentlig kun var weekenden over, og højst en dag eller to efter, at den ville blive hentet. Det var det så ikke, det var i dag. Jeg nåede min ærinder inden jeg besvarede opkaldet fra Dansk Autotransport. Ærinderne var dels et Internationalt kørekort. For at få det, skulle jeg finde mine pasfotos (jeg ligner noget, der er løgn, men nu havde jeg dem). Jeg stod vitterligen på hovedet i alle skuffer og skabe og fik ryddet en del op, indtil det slog ned i mig, at de lå lige foran mig i mit skriveunderlag! Så langt så godt. Det tog vel dårligt 10 minutter. Og så skulle jeg have et Pillepas – troede jeg. Nej det skal jeg ikke, for det kan kun udstedes til Schengen-lande. Og de er som bekendt i Europa, som USA jo dårligt kan siges at høre til. Så jeg skulle over til lægen og have en liste over det jeg får, og så skulle de bare skrive den under. Det fik jeg også gjort. Det eneste, jeg så mangler, er modlysblænder til kameraerne, som jeg også har truet til længe. Jeg glemte, selvfølgelig at tage dem med i dag, så der skal jeg ned igen. Men det er til at overse. Så da jeg kom hjem hyggede jeg mig her ved computeren og så med underholdning fra stilladsgutten og maling af liste.

Og så har jeg selvfølgelig nu fået gjort dette færdig. Fotos startede jeg på i går. Det tager, som jeg har nævnt mere end sådan lige, og det også uden at redigere i dem. Normalt, er der en 10-års regel på gravfotos, og det er kun det af Hr. Møller’s gravsted, der ikke opfylder den regel. Jeg tænker, at siden han var så offentlig, er det okay. Og så var der en grav, jeg faldt over, som jeg stadig undrer mig over “Heidi og Erik Richter Hansen” (se fotos). De er tvillinger og dør 12. marts 1944 2 år gamle. På stenen står en inskription, som betyder: “Kærlighed overvinder alt”! Meget fin, men stenen er helt ny, og jeg tænker, der må ligge en historie her, jeg ikke kan finde, til trods, for, at jeg googlede som en gal i går. Så kender nogen den historie, så vil jeg gerne høre den.

Den fantastiske engel, som jeg min favorit på kirkegården, er rejst til ære for et forældrepar. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den har kostet i sin tid. Desværre er den ved at blive lidt ødelagt, og indgraveringen også ved at være noget utydelig, men der står:

Vore kære forældre

Direktør
M.H. Hoeck
*13.06.1863 død 1925 (dato ulæselig)

og Hustru

G.M. Hoeck

*12.06.1867 død 17.12.1938

Også denne gravsten er googlet, men jeg har kun fundet ud af, at direktøren har bidreaget til en forening for faderløs ungdom i sin tid. Men hvad han var direktør for, har jeg ikke fundet ud af. Jeg håber sørme, den smukke engel er bevaringsværdig. Den er ikke nævnt under de særlige gravminder. Jeg elsker den engel, og den er lige smuk bagfra.

Nok om det, men far og mors sten er fin, og vores blomster fra urnenedsættelsen var der stadig (se foto) og var faktisk smukke i deres begyndende forfald (se foto), så jeg lod dem være, da de var dekorative stadig.

Og så lige som et surt opstød til sidst! Hvor var der mange, der kunne trænge til at passe deres gravsteder. Nogen er i skammelig stand. Hvorfor have et gravsted, hvis man ikke passer det. Og her taler vi ikke engang nødvendigvis gamle, gamle gravsteder (der er sørgeligt få tilbage snart), men også ret så nye. Jeg synes ærligt, de efterladte skulle skamme sig, når de viser deres forældre m.m. så lidt respekt.

Og så iøvrigt som sagt, desværre forsvinder “rigtige” gravsteder med lynets hast. Det er så trist, for det er alt andet lige dem, der giver en helt særlig stemning på kirkegården. Jeg er meget glad for, at jeg har nået at fotografere en del, inden de forsvandt, for snart er der nok næsten ingen tilbage. Og selvom jeg godt kan forstå logikken og grundene til det, synes jeg stadig ikke om den udvikling. Det er et af de punkter, hvor jeg gerne ville hive i håndbremsen. Og så synes jeg ikke en kirkegård er en legeplads, men det er åbenbart også moderne, at man bruger den til det.

Efter en relativ begivenhedsrig dag vil jeg finde noget at spise og få et bad, for så langt er jeg heller ikke nået. I morgen skal jeg så bevæge mig på cykel ud i kulden – jeg kan ikke sige, jeg glæder mig, men jeg har godt af det og vænner mig hurtigt til det igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *