Arizona – The Final Countdown!

Disse to fotos er taget 30. december på vej ud til Botanical Gardens

Jeg har været til Galop 2 gange, mens jeg har været er. Her er lidt fotos fra 2. gang på Turf Paradise

Der var en ting, der var hel sikker, vi skulle nå, mens jeg var her, og det var Grand Canyon, og det gjorde vi, men det blev en tur ikke uden forhindringer. Mere om det senere og flotte fotos af det fantastiske sted. Det nederste foto er taget, da vi skulle retur til Hotellet og selvfølgelig klarede det op der.

Resten af fotos er fra lige her omkring, hvor min bror bor og fra min gåture her. Jeg tror godt I kan forstå, hvorfor jeg har svært ved at tage hjem. De orange frugter er clementiner som gror i folks haver her, ligesom grapefrugt, citroner og appelsiner også gør

Det er eftermiddag og jeg sidder i stuen og nyder livet. Min bror og nevø er lige kørt et ærinde, og det er kun hunde og jeg, der er her. Døren står åben og luften er dejlig mild og det er blå himmel og vatpudeskyer. Egentlig lige vejr til endnu en gåtur. Men vi gik tur i går aftes, og mit knæ brokker sig. Jeg skal heller ikke bruge hele energikontoen, for i morgen er det hjemdag. Deraf “Final Countdown”. Tiden er fløjet afsted, og jeg kan ikke sige, at jeg på nogen måde er desperat for at komme hjem. Ikke at jeg ikke bliver glad for det, når jeg først er der, men det bliver ikke let at undvære først og fremmest min familie, men sandelig også det gode vejr og i det hele taget Phoenix som bare er skøn. Så jeg er faldet pladask for begge dele. Men det er skønt at have sådan et sted at komme retur til. Og retur det skal jeg helt sikkert. Vi taler allerede om, hvad der skal ske næste gang.

Jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg får skrevet indlæg om det forskellige, men nu synes jeg, I skulle have en forsmag på, hvad der venter og så er der jo meget mere. I går aftes var vi piger ude og spise. Pigerne er min svigerinde, niecerne og jeg selv. Den ene niece havde lovet, vi skulle på noget der hedder Olive Garden. Det er en kæder af restauranter med italiensk mad. Hvor italiensk den er, kan så diskuteres. Jeg vil kalde det italiensk inspireret. Der er ikke mange uafhængige restauranter her, men utroligt mange kæder i udi alle slags køkkener. Det er måske så en af de ting, jeg er knap så vild med. Når det er sagt, så smagte det dejligt og min svigerinde og jeg fik begge en Strawberry Daquri, som er blevet en ny ting, jeg er helt vild med.

Nu skal jeg så bare overlevet den lange tur hjem, hvilket jeg selvfølgelig gør, og så må vi se, hvor hårdt det tager på mig, at flyve den anden vej. Jeg var ret smadret, da jeg kom herover, men som jeg har oplevet det før, og hvad andre fortæller, er det langt fra så slemt den anden vej. Det håber vi og så ses vi på den anden side.

Musikken er sangen der inspirerede overskriften og jeg elsker den sang, og iøvrigt forsanger Joey Tempest’s stemme. Så det er såmænd derfor.

4 tanker om "Arizona – The Final Countdown!"

  1. Hvor er det skønne billeder! Jeg kan især godt lige “Saginaw” lokomotivet. 🙂
    Hvor er det stort at du har mødt nogen som har samme slægt, og at du har set så meget! Jeg er så bekymret for “donor”børn og andre eksperimenter med menneskefamilier – selv om jeg ved at der også er tilfælde der er anderledes end dit, hvor børnene ikke føler “slægten”, eller hvor moder og søskende er så fjernt fra den adopteredes oplevelser at det giver sig udslag i fremmedfølelse. Håber ikke det gør noget at jeg skriver det.

    Jeg tror på at alle børn har brug for bedsteforældre, nære og fjerne slægtninge, som kan fortælle hvordan de var som unge og hvordan det er at blive voksne og som – nogle gange – kan drille far og mor med at de også engang var børn 🙂 <3

    • Donald, jeg tror, du ved, vi er helt enige. Jeg er fuldtstændig imod det her donorhalløj og mener, at adoption kun skal være i de absolutte nødstilfælde (hvad mit også var) og som det ser ud, har jeg været heldig. Det er langt fra alle, der oplever en forening som jeg har gjort det og følt slægtskab eller endsige er kommet ud af det med familien. Men jeg ønsker inderligt for alle andre, at de kunne opleve det, jeg har oplevet. Det er en kliche, men når det er som her, falder alle brikkerne vitterligen på plads. Og jeg elsker min bror af hele mit hjerte ligesom resten af familien.

  2. Det har været dejligt at høre om din tur til din familie – og din glæde over alle dine oplevelser. 🙂
    Fantastiske oplevelser – det lyder godt nok dejligt – og ser fantastisk ud.
    God tur hjem – håber, den kommer til at gå ok.

    • Tusind tak Helle, det har været helt, helt fantastisk. Og det er så dejligt, at I følger med og deler min oplevelse. Det var helt fantastisk at opleve både min familie og “det rigtige (?)” USA. Jeg følte mig ihvertfald godt tilpas. Der kommer selvsagt meget mere om det hele, men jeg skal lige vågne først *S*

Der er lukket for kommentarer.