Peter Lundin – En morders bekendelser

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Peter Lundin. Men personligt, har han altid facineret mig, og jeg tænker andre har det ligedan. Ikke sådan, at jeg på nogen måde (som mange) kunne finde på at kontakte ham, men selve tanken, at nogen kan være som ham, er i sig selv en gåde, man gerne vil løse eller ihvertfald høre baggrunden for.

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor en mente, at bogen mangler et forord, der forklarer, at det er en lærebog. Nej, det er det ikke. Det er en selvbiografi, og at den så samtidig giver et usædvanligt indblik ind i psykopatiskmorders sind, er en helt anden snak, og at den så også kan bruges som lærebog. Men skal være mere end almindelig udenfor rækkevidde, hvis man ikke gennemskuer, at Peter Lundin i den grad er helt uden for netop normal rækkevidde på alle måder, og har været det siden sin tidlige ungdom som minimum.

Er han født psykopat, er moderens totale dyrkelse af sin søn, og fuldstændige mangel på respekt for autoriteter med til at forme den del? Jeg er ikke psykolog, men det har ikke hjulpet ihvertfald. Faderen er der stort set ikke, og når han er, gør han intet væsen af at være et forbillede eller en autoritet på nogen måde. Hvis nogen endelig prøver at lære Peter en smule ansvar og hensyn til andre, så skal moderen nok ødelægge det med sin overbeskyttelse og retfærdiggørelse af hans opførsel, stort set ligemeget, hvad han gør. Peter siger det selv: “Hjemme kunne jeg ikke gøre noget galt”!

Vi følger Peter helt fra begyndelsen og op ennem hans barndom og ungdom bliver det tydeligere og tydeligere, at han bare ikke fungerer normalt. Han er med i flere sportsklubber f.eks. og han bliver også smidt ud af den ene efter den anden. Han har store problemer med sit temperament og til sidst opgiver han, og konkludere ikke, som han burde, at han bør ændre sin opførsel/holdning, men derimod bare, at han ikke har brug for dem og begynder derimod at dyrke bodybuilding, som bare fodrer hans narcicisme endnu mere, og skaber et endnu større monster.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Han er meget ærlig i sin beskrivelse af tingene, hans første endefuld og meget mere bliver nøje beskrevet. Og senere hører vi om, hvordan hans mor og senere Marianne Petersen og hendes børn kommer af dage.

Ganske typisk, for folk med hans personlighed, mener han jo ikke, at han er psykopat, og at alle andre har fejlen i at kalde ham det. Han mener så heller ikke, at han er massermorder. Og det vil jeg så lade jer overveje, hvad I synes. En massemorder, er en der har slået ihjel gentagne gange, og det har han altså. Ifølge ham selv, var 2 af gangene uheld, men så står der tilbage, at han med fuldt overlæg har myrdet 2 andre. Jeg vil sige, at han kvalificere sig fuldt ud. Dertil kommer et slagsmål på ord om, hvad en psykopat er. Jeg kan fortælle jer så meget, at når bogen er læst, er I ikke i tvivl om, at også her kvalificerer han sig.

Bogen er interssant, hvis du intereserer dig for avigende personligheder, og psykopater. Peter Lundin’s selvbiografi er et skoleeksempel på en sådan og man kan næsten ikke holde smilet tilbage engang imellem, når man hører, hvor indbildsk man kan blive. Jeg troede ikke, det var muligt, samtidig med, at jeg var klar over, at det måtte være noget i den stil, hvis man skal retfærdiggøre mange af de ting, han har foretaget sig, overfor sig selv. Facinerende i al sin afstumpethed. Læs den!

2 tanker om "Peter Lundin – En morders bekendelser"

  1. Kan anbefale “Sagen om Amagermanden
    – jagten på en serieforbryder”
    af Claus Buhr. Spændende og uhyggelig læsning om serieforbryderen politiet brugte 23 år på at fange.

    • Hej Peter

      Tak for hilsen, altid dejligt og især om bøger. Dejligt med en anbefaling. Ingen glemmer jo den sag, og jeg var ikke klar over den bog. Jeg har fundet den “på hylden” (jeg lytter bøger) og vil lytte den snarest, måske endda næstefter. Jeg er færdig med Peter Lundin, men har ikke fundet ud af, hvad jeg vil lytte nu. Om jeg kan klare 2 psykopater lige i rap, er jeg ikke sikker på. Men på et tidspunkt skal jeg læse den.

      Har iøvrigt fået din mail og jeg skal nok svare på den også. Det kører lidt hårdt på for tiden og nu er jeg så også blevet dårlig. Men glemt er du ikke.

      Mange hilsener Deborah

Der er lukket for kommentarer.