De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

En tanke om "De årligt tilbagevendende"

  1. Pingback: God Påske! | deborah.dk

Der er lukket for kommentarer.