Forårskulisser

Jeg prøver desperat at få styr på projekterne her i øjeblikket. Det hober sig op synes jeg. Det har haltet siden før, jeg tog til USA, og jo længere der går, jo mere er jeg bagud. Det begynder at ligne lidt, men der er stadig ting der hænger, og nogen har gjort så længe, at jeg slet ikke vil ind på, hvor længe.

Det er sgu ikke altid “bedre sent end aldrig” holder. Nå, men jeg kan ikke mere, end jeg kan. Der er bunker, der skal smides ud/sorteres, der er andre ting, der skal hænges op, der skal måles op til nye gardiner/persienner etc. og sådan kunne jeg godt blive ved og jeg har et skrivebord, der næsten skal graves fri for papir også.

Problemet er kræfter. For jeg kan ikke det hele, og jeg prøver desperat også at prioritere motion og frisk luft for tiden. Jeg vil jo gerne ud og gå hver dag, men når jeg så kommer hjem og har gået i en time overni indkøb, så er jeg altså helt smadret. Det blev til 4,4 km i dag og 1½ time på benene, og som det ses fejlede kulisserne ikke noget.

Men jeg har dog fået lavet lidt, efter jeg kom hjem, men som vanligt langt fra nok. Jeg fik prøvet denne opskrift, dog ikke med “Soy Curls”, men nogen andre soyadimser, og det blev rigtig godt i en sandwich til frokost. De kan bruges på mange måder, og imorgen bliver de på alternativ vis. Hvis jeg får overskud, kan det være, I er så heldige at få lidt om det.

Nu skal jeg finde ud af, om jeg skal i stalden i morgen eller fredag. Egentlig var planen fredag. Lige nu tror jeg, det falder og står med, hvor træt jeg er i morgen tidlig. Sover ikke vildt godt lige for tiden, så selvom jeg sover, så føler jeg mig ikke top udhvilet. Må hellere prøve at lægge mig om ikke andet og hvile uanset, jeg ikke kan sove endnu. To be continued…..