Forårsfarver og Ermelunden

Det er nu 10 dage siden, jeg fik den ide, at jeg skulle ud og have nogle kilometer i fødderne. Det skal jeg helst så ofte som muligt, så jeg tog mig sammen og begav mig afsted. Selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig fra stalden og gik der forbi. Så fulgtes jeg med en af pigerne, som alligevel skulle ud og gå med sine hunde, og vi gik over mod i Ermelunden og jeg ville så fortsætte den vej op alene og op til søen jeg tidligere har fotograferet i Efterårsdragten.

Det var i princippet også en god nok plan, bortset fra, at jeg for vild! Hvordan det lykkedes mig ved jeg ikke. Men det resulterede ihvertfald i, at jeg kom til at gå en mega-omvej. Den rute jeg troede jeg var direkte til søen viste sig at være længere væk så jeg endte på Ermelundsvej. Ikke at der er noget galt med den, men når det nu ikke var meningen, så ….Anyway, jeg kunne jo bare have været vendt om, og været gået retur (der var ikke mulighed for at dreje af). Det ville jeg så ikke, for nu havde jeg besluttet at jeg ville op til den sø, og så skulle jeg også. Sådan kan jeg være så stædig når det tager mig.

Efter at have konstateret, hvor jeg var endt, var det direkte op til Klampenborgvej, så jeg dog vidste nøjagtigt, hvor jeg var, for så er der en sti der fører lige ind til søen. Som sagt så gjort, og jeg fik min sø og mine fotos. Dog ikke så mange og helt fra de vinkler, der var meningen, men den ligger der jo forhåbentlig også en anden dag. Til gengæld fik jeg set både galopbanen, Ermelunden og Ermelundsvej og Ordrup kirkegård og fik gået 14.628 skridt eller 10,86 km. Det var godt nok også i overkanten, og der var en der kravlede det sidste stykke næsten. Men en dejlig tur på trods, hvor jeg som det ses fik fanget forårets farver.

5 tanker om "Forårsfarver og Ermelunden"

  1. Vi må se, hvad sommeren og tiden kan bringe. Jeg har lige bestilt ferie til Mallorca. Vi tager afsted den 12. august og 8 dage. Palma Nova og voksen hotel Sol Cala Blanca. Pas på dig, jeg kan forstå du stresser lidt pt. Husk, det KUN er dig, der kan mærke, hvor langt og meget du skal presses. Dem der ikke forstår det, kommer nok heller ikke til det.

    • Det lyder skønt med Mallorca, hvor jeg faktisk ikke har været, men gerne vil. Du har ganske ret, der vil nok altid være nogen, der ikke kan forstå det, og sådan er det desværre. Jeg skal nok passe på mig. Mod, hvad første reaktion egentlig var, tager jeg ikke i stalden i morgen, men bliver her og tager det stille og roligt, indtil jeg får en kaffegæst om eftermiddagen. Tak for din hilsen, og ja vi må se, men jeg synes godt nok, det er længe siden.

  2. Pingback: Hyldest til en fætter | deborah.dk

  3. Smukke-smukke billeder, som jeg nyder i fulde drag.
    Ked af din fætter ikke er mere. Mener det er ham, du omtalte som meget syg, sidst vi talte i telefon sammen?
    Entreen er fiks og færdig, så dejligt!!!!

    • Ja, det er ham, for jeg havde kun ham. Han var meget syg desværre. Jeg glæder mig til at se entreen, hvis vi ellers får mulighed for at ses her i sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *