Lidt generel update

Som beskrevet tidligere har jeg faktisk haft lidt travlt senest og det fortsætter sådan lidt endnu. Ikke så meget i form af pasninger (jo en enkelt her på torsdag/fredag), men fordi jeg skal rende til lægen i et væk.

Mandag som jo var i går, skulle jeg til egen læge for resultat af lungefunktionstest. Kort fortalt, er mine lunger fine, og jeg puster faktisk over 100%. Med andre ord, jeg er i dårlig form til trods for, at jeg har kæmpet som en gal for at komme i bedre form. Jeg kan kun konstatere, at jeg så åbenbart ikke har gjort nok. Det talte vi lidt om, og jeg forklarede, hvordan tingene fungerer, eller nærmere ikke. Lægen mente at jeg skal blive ved at prøve så meget jeg kan, men også være realistisk omkring, at jeg altså har en helt tosset ryg, og den giver problemer hele vejen rundt. Hvis jeg gør så meget, jeg overhovedet kan, og ikke lader stå til og bliver ved at prøve at tabe i vægt, så er det fint. Så jeg knokler på, så meget jeg kan med de begrænsninger jeg nu har. Og til oplysning går vægten nedad og det skal den blive ved med. Derudover skal jeg så rende til tests onsdag og torsdag.

I dag er totalt slappe af dag. Som illustration af hvor dårlig min krop er, prøvede jeg i lørdags at trække Kicker fra stalden ned på banen og i paddocken. Susie min staldveninde, skulle trække ham, men var sød at lade mig tage en test på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det delsvist. Men de sidste runder måtte Susie tage. Ikke fordi jeg ikke kunne gå, men jeg kunne bare ikke gå stærkt nok. Mine hofter låser fuldstændig, og det gør det helt umuligt, at gå hurtigere. Ned bagom på vej ned på banen gik det endnu stærkere og det gik da slet ikke. Jeg er ked af, jeg ikke kan, men jeg er ikke den eneste. Måske når der er røget mere vægt og jeg er kommet i endnu bedre form. Men for nu er den plan altså skrinlagt, foreløbig for jeg har følt, jeg har været revet midt over de sidste dage. Men Kicker var en engel.

Som vides, havde jeg lige lidt tekniske problemer her på siden for kort tid siden. Min blogengel og tekniske vidunderhjælper fik lynhurtigt styr på det og jeg kom op og køre igen. I oprydningen af mindre heldige elementer, jeg have installeret fik han slettet et plugin, jeg havde installeret for at få sidebar på alle sider. Sådan er dette tema nemlig ikke indrettet. Hvis man har installeret et oversættelsesplugin så skal man ligesom have det hele med over. Det har han så også fixet for mig, så nu kan der oversættes til lige hvilket sprog, der måtte ønskes. Det er selvfølgelig især super i forhold til udenlandske venner og selvfølgelig ikke mindst min familie i USA.

I dag hygger jeg med computer og TV og prøver at få styr på fotos, så meget det er muligt. Jeg kunne sagtens tage på fotoekspedition eller foretage mig noget, og der er også ting, jeg gerne ville, men min krop gør, ondt ondt, så jeg må hellere bare slappe af i dag. Og helt generelt er jeg træt. Så formentlig bliver jeg bare her, medmindre, jeg oplever et helt usædvanligt boost af energi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *