En tur til Sverige

Det er ikke ofte, at jeg tager turen over til Sverige, men jeg så en mulighed, og greb den. Hellere nu end som min seneste tur, som var i november i rædselsfuldt vejr.

I går så det også ud til, at det ville blive dårligt vejr til en start, men det ændrede sig hurtigt, og blev faktisk fint. Ihvertfald med sol og lejlighedsvis blå himmel og skyer, men det blæste virkelig meget, og det er altså heller ikke rart.

Jeg så løb, fotograferede og fik en sludder hist og pist med flere af de gode venner, som også var derovre. Dem er det jo altid rart at se. Så det var en fin dag, og nu har jeg så ihvertfald været der i år. Så får vi se, hvad det ellers kan blive til.

I dag skulle jeg have været i stalden, men jeg har det ikke godt i flere henseender, så jeg bliver her og tager mig af mig. Og skulle jeg få et anfald af ny energi (jeg tvivler) så er der nok at se til her.