Sommerhimmel og træthed

Jeg synes, der er drøn på for tiden, og hvorfor det overrasker mig, ved jeg faktisk ikke, for sådan er det hvert år. Hvert år før Derby! Det er altid hektisk indtil det er overstået og jo tættere vi kommer jo mere hektisk. That’s a fact.

På lørdag er der løb igen, og søndag er der Svenskt Derby, og jeg regner med at deltage i begge dele. Vi må se. Jeg havde det ellers lige sådan nogenlunde, men selvfølgelig skulle jeg så “presse citronen” og tage i stalden to dage i træk.

Mandag var græsgalops, og har man læst med her bare lidt, så ved man, at det kan jeg ikke stå for. Tirsdag havde vi heste, der skulle arbejde, og blandt dem mine to favoritter, og det ville jeg jo også gerne se. Egentlig var planen at jeg skulle tidligt hjem, men selvfølgelig blev det ikke sådan og klokken blev 12.30 før jeg kom derfra. Og da kunne jeg så også dårligt stå på benene.

Idag havde jeg så planer om, at jeg skulle have lavet en hel masse. Sådan blev det ikke. Jeg fik besøg af en veninde, jeg havde lovet at forsøge at hjælpe med noget webhalløj. Ikke at jeg var den store hjælp må jeg sige, men som vi blev enige om, så havde vi forsøgt, og om ikke andet var det hyggeligt at ses.

Efterfølgende, fik jeg kun lavet noget sund mad en ret, der smager så godt på alle tider af året. Og man kan sagtens tilpasse ingredienserne. Men jeg havde lige købt et butternutsquash og resten af ingredienserne der krævedes netop for at lave dette. Det var længe siden og sådan blev det.

Så fik jeg ikke lavet mere, og så sov jeg ellers et par timer el. tre. helt slået ud. Så meget for at være effektiv! I morgen står den på stalden, men jeg kan godt mærke, at det skal være på så lavt blus som vel muligt. Ondt har jeg ad pommeren til. Godt træt af det, men det bliver der ikke spurgt om. Til gengæld har jeg nydt de smukke sommerhimler, det her vejr byder på, og det ses så her. De to øverste er i søndags og nedenfor er solnedgangen 2 dage senere. Arizona go home *S*