Sommerminder og weekend

Der er flere sommerminder, jeg ikke har nået at poste, for som vanligt, hænger jeg efter. Det kniber at følge med, på alle fronter og energien er lig nul. Og når det er sådan, så får jeg ikke engang ordnet fotos. Og har jeg ikke ordnet, er der selvsagt heller ikke noget at poste.

Nu blev det til en lille sjat blomster som er taget, da jeg passede hus for min veninde. Der var så mange dejlige blomster, og jeg har altid godt kunnet lide stokroser, og dem var der mængder af. Dejligt med nogle blomster. Ville gerne se flere herude, jeg synes folk er for dårlige til at plante nogle farver, og gøre noget ud af deres have her.

Nå, men bortset fra det, så er der ikke sket det vilde. Jeg har været i stalden og når jeg er kommet hjem, er jeg gået ud som et lys, har spist og er gået i seng igen. Det er grænser for, hvor spændende det er.

Dagen i dag har været lige sådan. I morgen skal jeg på banen, så jeg prøver at samle kræfter til det. Søndag var det planen, at jeg ville op og Kay Fisker’s landsted, men nu får vi se, om energien rækker.

Ugen har budt på fødselsdagsfejringer, og det har været superhyggeligt, men det har intet gjort for mit energiniveau, som allerede der var en udfordring. Jeg går og venter på en fødselsdagsgave fra min bror og svigerinde. Den sidder fast i tolden kan de se, men jeg har intet hørt. Jeg må se, om jeg kan finde et sted, jeg kan prøve at ringe til.

Jeg håber, I har en dejlig weekend. Jeg giver nok et pip, men vi får se, hvordan og hvorledes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *