Tour de horse…..

NN – (Showcasing – Music In Exile)

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen – der er så smukt på York

Black Angel (Imperial Dancer – Lake Pleasant) nyder livet som kommende mor på York – hun går med 2 andre madammer

At der også var kommet regn på York ses tydeligt her, og jeg var ved at stå på n….. længere oppe, fordi der var fedtet og glat

Marianne med åringen, jeg var lige ved at tage med mig -hold nu op, den var dejlig

Jeg behøver ikke fortælle, hvem der er far til denne åring, eller hvem det kunne være, vidste man ikke bedre…..behøver jeg at sige, at den også var ved at komme med under armen?

Picture perfect

Dylan nyder også livet på Nippon

Dagen blev en af dem, som udviklede sig helt andereledes end planen var og som blev en “grib dagen dag”. Nu var det igen det helt fantastisk dag, og netop derfor greb jeg den i luften, selvom det på min energikonto egentlig er alt for meget. Også fordi resten af ugen nu er afsat. Jeg må hvile alt, hvad jeg kan indimellem.

Jeg havde en aftale med min veninde Marianne om, at jeg skulle over og fotografere hendes hest. Han er helt ny og er importeret fra Frankring. Han har et udseende, der passer til prisen og er megaflink. Han nød at komme ud og stå i solen, og kunne sagtens have stået der længere.

Efter at have fotograferet ham, og fået et glas vin i stalden kørte vi hjem. På vejen talte vi om, at Marianne skulle op og besøge sin følhoppe på York. Jeg spurgte hende, om hun ville have selskab,for jeg ville gerne med op på York, hvor det er alt for længe siden, jeg har været. Jeg elsker at komme derop. Og det ville hun gerne og senere på eftermiddagen hentede hun mig, og vi kørte derop.

Ikke nok med, at vi hilste på Angie, som hoppen hedder eller helt nøjagtigt Black Angel, så var vi forbi stalden og hilse på hopper, føl og ikke mindst åringer, der er til salg lige om straks, på den årlige auktion. Hold nu op, jeg kunne have købt og købt, var det ikke lige fordi, jeg er fattig som en kirkerotte. Ovenfor ses bare 3 af de fantastiske åringer, som vi kom forbi. Der var endda så galt en næsten Kicker-klon, og den behøver jeg formentlig ikke udpege for jer. Han havde så galt også hvid på fusserne som Kicker og var ganske som Kicker kastreret. Det er sjældent de bliver det så tidligt, men ham her var allerede for spændende, og også Kicker blev det ret hurtigt, da han var kommet ind til os. Den jeg dog også faldt fuldstændig for var åringen Marianne står sammen med Juniper Tree – Mara Chapparel. Hold nu op hvor var den dejlig. Den sidste er bare endnu et eksempel på, hvor smukke aftegn Juniper Tree giver videre. Her en hoppeåring.

Efter at have været der, kørte vi så forbi Dylan, som har været pensioneret i mange år efterhånden. Han står på landet og hygger sig, men bliver også redet indimellem. Det var sjovt at se ham, for det er længe siden sidst, men han ligner sig selv. På foto er Marianne ved at putte myggemiddel på hænderne til at smøre ham med.

På vejen hjem var vi forbi Rema 1000 i Hørsholm og så hjemover. Det har været en dejlig dag omgivet af alle de smukke heste, men jeg er godt nok også træt nu, så jeg må hellere sove, for i morgen står den på flere af slagsen. Jeg håber, I har nydt det gode vejr.

En tanke om "Tour de horse….."

  1. Pingback: Auktionsløb og Skandinavisk Grand Prix

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *