Damernes dag

Carlos Lopez på Little Sister (FR)

Der var løb i weekenden, men det var søndag istedet for lørdag. Og det var en af de store dage – Damernes Dag, der indbefatter Derby for hopperne – Dansk Oaks og Ladies Cup for de kvindelige amatørryttere. Vinderen af sidste, får sin egen vægt i Champagne. I år var det så 39 flasker. Ikke dårligt.

Jeg var som vanligt på pletten, og fik også som altid, taget alt for mange fotos. Her et af dem, jeg er meget glad for, af Carlos på Little Sister på vej til start i Dansk Oaks. Jeg skal finde på en anden måde at gøre tingene på, for jeg fotografere mig selv til døde helt bogstaveligt, men jeg har også svært ved at lade være. Gad vide, om der er et navn for det eller en 12-trins gruppe – det er der sikkert.

Dagen i dag gik som ofte med stalden, ikke at jeg var der så længe. Fik sludret lidt med Kicker og taget ham ind og ud af folden og hjulpet med lidt andet og også med at læsse de to heste, vi skulle have til Stockholm, hvor der er løb i morgen. Det var en kort dag og så hjem, og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn. Og så har jeg været praktisk med skrivning af mails og lidt her på computeren.

Nu vil jeg fortsatte med at redigere fotos fra i går, der er nok af dem. Hvis du vil se flere fra dagen, kommer de herovre og på Facebook.

2 tanker om "Damernes dag"

  1. Din begejstring er din styrke, men måske også din fjende. Jeg vil håbe for dig, du med tiden lærer at styre din højre pegefinger, så du ikke ender med alt for mange ens billeder af hvilke ingen ser de fleste, men du ender med stress over et arbejde, som du alene har pålagt dig selv. Lidt hård snak, men i den bedste mening, håber jeg, du ved

    • Det kan du tro, jeg ved og du har ganske ret. Det er også derfor jeg siger, jeg må gå i tænkebox, for det er lidt til grin faktisk efterhånden. Måske bare tage en pause og så få ryddet op i første omgang. For du har ganske ret, jeg får stress. Men til gengæld er jeg blevet rigtig god til at slette med hård hånd, så jeg netop ikke har 10 der ligner hinanden. Og så er jeg altså ikke så slem, som nævnt her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *