Endnu en tur til Davids Samling og venindehygge

Dagen i går handlede om gode venner og spontanitet også. Først var jeg i stalden for at hilse på en hesteveninde (også udover hestene), som er hjemme få dage og således ikke har meget tid til at ses. Så det blev stalden dennegang. Det var dejligt at se hende, men vi er heldigvis i løbende kontakt takket være det sociale medier, og sludre sammen den vej. Men det er jo noget andet at ses sådan rigtigt. Dejligt. Udover hende, var der en anden veninde, der var nede og ride, som vi ikke har set længe.

En anden hesteveninde, skulle være kommet forbi, men de planer blev væltet af andre planer, der blev aflyst. Men så kom hun på, at jeg kunne komme til hende senere på dagen. Det gjorde jeg så. Dum som jeg var, tog jeg ikke min regnjakke på, eller de fine gummistøvler, som jeg har købt, netop til den slags vejr. Det viste sig, at være en fejlkalkulation af de større, for det ikke bare regnede hele dagen og aftenen, det pissede ned for nu at sige det på godt dansk. Dog var jeg heldig, at det lige holdt op, da jeg skulle hjem.

Derfor var første stop en tur i Matas, hvor jeg hentede en engangsregnfrakke, og så skulle jeg have en neglefil. Selvom jeg har flere hjemme, kunne jeg ikke finde nogen af dem. Det lader til, at det er et tema for tiden, mig og ting, der bliver væk! Nå, men ingen formue, så jeg købte en. Og selvfølgelig fandt jeg den ene af dem, der var væk, her i dag, men pyt med det. Efter min erfaring er neglefile noget af det, man ikke kan have for mange af. Samtidig kunne jeg hilse på min søde veninde, der arbejder der.

Vi besluttede at gå til Davids Samling, så dagens skridttal endte på 11885 skridt og 8.91 km, så der er ikke noget at sige til, at jeg har ondt i dag. Men det er godt for mig, og jeg skal presse så meget jeg kan ind. Og iøvrigt igang med også svømning, som jeg “truede” med.

Davids samling er imponerende. Grundet vejret, lod vi cyklerne og mit kamera blive hos min veninde. Så fotos nedenfor er taget med telefonen. Og i en snæver vending, kan det sagtens gå an, selvom jeg nu gerne ville have haft det rigtige kamera, men det regnede så meget, at det var godt, jeg ikke tog det med.

Vi har været der før, og set de øverste etager, og tog nu de to nederste, som var helt fantastiske. Imponerende franske, engelske og kinesiske ting, og porcelæn, så der ikke var et øje tørt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge der er for i det hus. Men endnu mere imponerende er det, at det er helt gratis at komme ind og se alle de her fantastiske ting. Det er en oprindelige stifter, der har skabt basis for, at det lader sig gøre. Det har krævet en helt astronomisk formue, at være i stand til det, og så havde han ingen børn. Jeg kan kun anbefale, at tage ind og se samlingen, men jeg vil så også anbefale, at man deler det op, og tager den i etaper, for bare de øverste etager tager en hel dag, og vi var færdige som pop-sangere, da vi havde været der. Selv de nederste tager på kræfterne.

Efter at have suget kultur til os i rå mængder, gik vi tilbage mod indre by og Cafe Paludan. Vi trængte for noget, for det bliver træt af sådan en omgang, så vi endte med dejlig rabarber- og hyldeblomstsaft og delte en omgang nachos. Uhm! Så tog vi hjem til min veninde, og hun lavede dejlig simpel pasta med tomat, hvidløg og basilikum. En favorit hos os begge, og det smager bare dejligt. Vi gabede kæberne af led til sidst, så jeg tog hjem og var her klokken 21, godt træt. Men det var en dejlig eftermiddag og aften og alt for længe siden sidst, vi havde fået gjort det. Vi har været sammen til min fødselsdag her, men vi plejer at have en kulturel dag, hvor vi hygger og gør ved. Om vi når flere inden vinteren sætter ind ved jeg ikke, men uanset, var denne en der trods regn var superhyggelig.

En kollage af fotos fra Davids Samling

På vej retur til indre by mod Cafe Paludan mødte vi denne statue i Kongens Have – og ja, det øsede ned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *