Tanker – et kuglebyt

Jeg har været i Lyngby i dag. Var jeg ikke dårlig? Jo, og det er jeg stadig, men jeg skulle et ærinde. Forleden dag fik jeg en pakke, og selve tanken var jeg selvfølgelig utroligt taknemmelig for. Når det er sagt, følte jeg ikke, at den var “lige mig”. Den følelse, kender I sikkert godt. Og så vidste jeg, at kuglen ville ligge i den fine kasse, jeg har fået mig.

Det ville være helt forkert, for det var jo ikke meningen med at give gaven. Det var for, at jeg skulle have noget, jeg blev glad for. Så jeg tog en beslutning om at bytte kuglen. Jeg skrev til den nærmeste kuglebutik – Kvindens Juvel, og de ville meget gerne bytte min kugle. Og så ville jeg gerne have det overstået. Det fik jeg så ikke, for kuglen, jeg gerne ville have istedet var ikke på lager. Hun får den hjem til mig, og så tager jeg en tur mere til Lyngby. Hun ville gerne sende den, så det var ikke nær det. Men det er meget hyggeligt, at komme til Lyngby faktisk.

Nu var jeg dårlig, så jeg nød det ikke så meget, som jeg ellers ville have gjort, men efter at have fået kuglehistorien ordnet, var jeg forbi Urtehuset, som er langt fra så godt som før det blev Helsam. Ikke noget at løbe efter der. Slet ikke. Synd og skam, i sin tid var det sådan en spændende butik.

Jeg var sulten, for jeg havde ikke fået noget at spise. Jeg gik ned forbi Magasin og, hvd fandt jeg der – en Halifax Burger midt i det hele. At jeg ikke har set den, er jeg så undskyldt for, for den er først kommet 1. september. De havde ovenikøbet tilbud på vegansk burger – den hedder BERLIN, og er med vegansk ost og helt pivtøjet. Den fås med tre forskellige burgere, og jeg nappede den anbefalede rødbede. Og salsa og pommes frites til. De fås også i flere varianter. Det smagte skønt, og selvom jeg var sulten, så blev jeg så mæt, at jeg måtte levne noget bolle og en smule pommes frites. Dem der kender mig, ved at det bestemt ikke ligner mig. Det kan også have baggrund i, at jeg jo faktisk er dårlig. Oveni den velsmagende burger fik jeg simpelthen sådan en hyggelig sludder med den unge mand, der serverede for mig. Så sød og flink. Dejligt! Bagefter vendte jeg næsen hjemover.

Inden den her tur, var jeg lige nede i en lokal butik og hente den Stroh Rom, jeg også skulle have bjerget. Nu har jeg den og har fået te med rom her, da jeg kom hjem. Hundedårlig er jeg, så den står stadig på sengeleje kan jeg mærke. Øv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *