Weekendglæder

Jeg har fint besøg her i går og i dag. Mine to små favorithundevenner, er på besøg. Vi har været på en lang gåtur her til formiddag (vi sov meget længe) og vejret her opfordrer ikke ligefrem til at vågne op. Det er gråt i gråt og meget mørkt. Men vi gik en hel time. Vi gik dog ikke ind på græsset på foto. Der var ALT for vådt, og jeg havde dumt nok ikke taget mine fine relativt nye gummistøvler på. Ret dumt, nu jeg har købt dem.

Nu ser vi Champions Day fra Ascot Racecourse, hvilket man nok skal være noget af en nørd for at gøre, men det er jeg så også! Indrømmer det glad og gerne. Der er kaffe i koppen og jeg har spist en rigtig engelsk morgenmad i dag – vegansk selvfølgelig. Det var skønt ovenpå den lange gåtur. Nu drikker jeg kaffe og har to hunde i sofaen. De bliver hentet i aften, og jeg nyder dem sålænge,jeg har dem.

Vejret opmuntre ikke ligefrem til højt humør, og det har jeg så heller ikke af mange grunde, men det skal og vil jeg ikke besvære jer med. Men det går nok alligevel. På den gode side, har min arm det meget bedre og allerede dagen efter gjorde den ikke ondt, men nu passer jeg lige på den i en periode alligevel og laver øvelser, så den ikke går helt amok igen. God søndag til jer.

Foto er et mobilfoto for jeg gad simplethen ikke tage det rigtige kamera med, fordi det regnede. Det var så heldigvis ikke så slemt, så det kunne jeg godt have gjort…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *