Jeg greb dagen og gik 5,7 km

Det var stalddag i morgen. Egentlig ville jeg være kommet i dag, men så ville jeg ikke se en af pigerne, som jeg gerne ville se, så jeg lavede bare planen om. Det kan jeg jo heldigvis gøre, hvis intet andet er i vejen for det, og det var der ikke.

Jeg var pakket godt ind, for allerede der, blæste det ret så meget og temperaturen var heller ikke overvældende. Og så gik jeg meget af vejen for jeg havde rigtig god tid, og det giver altså mere på kaloriekontoen ligesom jeg jo gerne skal have nogle skridt under bæltet så meget som muligt. Som mange af jer ved, endte det med, at blive rigtig fint vejr.

Det første der mødte mig, var Kicker på folden og han er altid en stor, stor glæde. Der er ikke ord til at beskrive, hvor meget, jeg elsker den lille hest. Så gik det derud af med gøremål, til det var tid for at køre hjemover. På vejen skulle jeg lige se en af vores heste på banen. Det gjorde jeg, men blev enig med mig selv om, at dagen skulle gribes nu når vejret var så flot. Så jeg gik banen rundt (der var et træ dernede, jeg gerne ville fotografere) og så gik jeg op i Dyrehaven, for at se, hvordan søen så ud og så retur. Jeg endte damed at have gået 5,7 km. Så var jeg også træt, da jeg kom hjem.

Det var godt, jeg greb dagen, for i dag har det på nær en ganske kort stund været overskyet og jævnt trist. Tænk engang, det har ikke regnet!! Jeg har fået ordnet praktiske ting her, men jeg har lidt sådan en dag, hvor jeg har 10 tommelfingre. Men det er endt med at gå, og jeg har fået lavet en masse mad, så jeg har til ugen her. Nu skal jeg have noget aftensmad og så skal jeg have aftalt med min veninde, hvad vi gør i morgen, hvor vi har aftalt at mødes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *