Ugestart og armbånd

Så blev det mandag, og jeg har været i stalden. Det var hundehamrende koldt og man skal pakkes godt ind for ikke at fryse. Det synes jeg også jeg var, men hold nu op, det var koldt. Det begyndte også at blæse, og det hjælper selvfølgelig ikke. Jeg fik masser af Kickerkys, hjalp pigerne lidt og var et smut på banen, men ikke noget vildt ellers andet end at hente og bringe Kicker til walkeren, og hente en staldbuddy derude.

På vej hjem, kørte jeg forbi min veninde, og vi fik en sludder og en kop kaffe. Rigtig hyggeligt. Så susede jeg ned til byen efter nogle småting og inden jeg var hjemme, var klokken efterhånden mange. Men frokost fik jeg og også et varmt bad.

Fotos er af det armbånd, jeg satte sammen til i går, hvor jeg havde besøg af en fætter og kusine til kaffe. Der er lidt helt nye kugler og nogle af de ældre, men jeg synes, det blev rigtig fint. Det er meget afhængighedsskabende med de kugler, men de er da også fine – ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *