Dagen med Snowbird fotos

Som nævnt, så er jeg stadig dårlig. Direkte affødt af det, så ringede jeg i går til lægen, og jeg blev enig med sygeplejersken om, at jeg skulle komme forbi i dag og få taget blodprøver.

Det var klokken 10.10, så jeg havde god tid, omend jeg sov lige til telefonen vækkede mig. Også et tegn på, noget er galt, for normalt vågner jeg før, jeg bliver vækket.

Jeg har noget tid spekuleret på, at jeg ville skrive et brev til min søster i Berlin vedrørende kopi af alt, hvad hun har omkring vores mor. Fotos, papirer og breve. Det kan blive for sent, at spørge, så nu springer jeg ud i det. Og jeg har ikke rigtigt noget at tabe. Det brev, villeg jeg gerne h ave ud af verden, så det var blev planen, at det skulle være i dag, så det kunne komme med Juleposten. Jeg skulle skrive det ud på biblioteket, for det var klar, men det kunne ikke blive inden, det kunne jeg ikke nå. Derudover sneede det ganske meget, da jeg skulle afsted, men så måtte jeg gøre det på vej hjem.

Besøget hos lægen afslørede, som ventet, at jeg har en virus, men det bliver jeg jo ikke mindre dårlig af. Imorgen skal jeg have svar på resten af blodprøverne, og så lægger vi en plan for, hvad så. Suk!!

Da jeg var færdig gik jeg over til biblioteket – og ja det sneede stadig. Heldigvis har jeg jo mine dejlige gummistøvler og regnjakke, så jeg blev ikke våd. Jeg fik udskrevet, hvad jeg skulle, puttet i kuvert og sat porto på. Dejligt og så gik turen over for putte postbakken og så hjemover.

Jeg nåede også lige et par ærinder, Fakta, Apotek og Helsekosten, og så var jeg også færdig. Så har jeg ligget her siden og skrevet mails og set fjernsyn og ja jeg er lige sløj! Jeg håber lægen bevilger de nævnte mirakelpiller.

Jeg har stadig masser af fotos fra min tur til Arizona, I ikke har set. Nu tænkte jeg, at dels for at få dem ordnet, og dels for, at I kan se nogen, så bliver det løsningen, når jeg ikke lige har noget, jeg ellers synes, jeg gider bruge her i vinter. Fotos her er min bror og svigerindes hus og det anddet er fra området, hvor det bor. Og ja, jeg ville ønske, jeg var derovre.
En “Snowbird” er det, folk fra Arizona kalder folk, der overvintre der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *