Effektiv og produktiv

Mandag var stalddag. Det var det af både fordi, det er en god dag at komme på i det hele taget og så var det sidste dag, før en af pigerne tog på ferie. Heldigvis ikke ret længe. Ikke fordi jeg ikke under hende ferie, men fordi hun er et dejligt indslag i dagene dernede. En anden havde været syg og var retur, så det var også dejligt.

Jeg må indrømme, denne dag var en af de mere uproduktive, jeg har haft. Ikke at jeg ikke lavede noget, for det gjorde jeg da, men ikke meget. Det var allerede på vej ned så stormende, at jeg var lige ved at trille af cyklen. Og senere begyndte det også at regne ret meget. Heldigvis holdt det op næsten lige efter, jeg var kørt fra stalden. Jeg gjorde et par indkøb og så hjem i varmen. Der har jeg så været siden, og blæser gør det stadig, eller gjorde ihvertfald tidligere i dag.

Så nej, jeg har ikke været ude sådan rigtigt. Jeg var ude, for jeg skulle have stillet ting ud til storskrald. Det er først torsdag de henter det, men jeg vidste også, at jeg ikke ville orke noget i den retning, når jeg i morgen kommer hjem fra stalden. Jeg fik det gjort, sat en vask over, vasket op og gjort rent og ryddet op i køkkenet og så har jeg fået et bad og lavet lidt her. Jeg måtte også ringe til ejendommens adminstrator, for lyset ude i opgangen, er pludselig tændt i døgndrift, hvilket bestemt ikke er meningen. Så er det også gjort.

I morgen står den på stald og mere oprydning her. Det skrider godt fremad, men jeg tror, jeg kommer til at tage den reol op, jeg i sin tid med møje og besvær bar i kælderen. Jeg har for lidt plads allerede, til trods for, at jeg har smidt stort set alle mine bøger ud (givet væk). Ikke fordi, jeg ikke kan lide bøger, jeg elsker bøger, men da jeg ikke kan læse dem, synes jeg bare de tog plads op. Men jeg har stadig mange bøger, ikke mindst kogebøger og de bliver her altså. Jeg tænker, de kan få en hel reol for sig selv. Anyway, det er meget hyggeligt og jeg har fået rammer op fra kælderen til familiefotos. Så jeg skal have dem arrangeret og så skal der fyldes noget i dem bagefter. Og så skal de sidste mål tages til persienner, så jeg kan få købt sådan nogen og hængt op, inden vi rammer forårssolen.

Fotos er fra min gåtur i lørdags og er på vej derover og på vej hjem igen. I morgen går turen derned igen, og jeg kender mindst en, der bliver rigtig glad for at se mig incl. gulerødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.