Frysende

Igår var det en megakold dag i stalden, som jeg dog nød på trods. Hvis jeg havde kunnet blive fri, var jeg ikke gået ud i dag. Det stormede, og var bidende koldt. Jeg synes, jeg pakkede mig godt ind inden jeg gik ud, men jeg blev klogere. Jeg var nødt til at gå ud, for jeg skulle til speciallæge. Heldigvis ikke langt, og selvom jeg havde planer om, at skulle gå derover, så blev det simpelthen droppet fordi, det var så koldt. Senere skulle jeg vente på bussen og det var simpelthen ren tortur til sidst, men det endte jo så med, jeg overlevede det.

Udover kulden, så fik jeg også besked om, at min computer (bærbare) var færdig hos reperatøren). Dermed blev jeg også 1.000,- kr. fattigere, men sådan er det. Det var såmænd “bare” en ny oplader, der skulle til, og det er så, hvad sådan en koster 800,- kr. plus de 200,- kr. for fejlundersøgelse, selvom jeg vidste, det var laderen. Nå, men nu har jeg en ny lader og min computer fungere igen. Det skal jo ikke være for let, så min stationære opdaterede, og nu kan jeg ikke komme på den. Så det skal jeg så prøve at løse også, men det bliver ikke lige nu.

I morgen skal jeg ud til en veninde, der er blevet opereret. Vi skal spise pizza og så skal jeg køre hende til lægen. Det er længe siden, jeg har set hende, så det glæder jeg mig til. Og nu vi er ved det med lægen – jeg skal til flere undersøgelser, så intet nyt under solen der.

Nu må vi se, om der ligger sne i morgen tidlig. Der kom lidt, da jeg var på vej hjem, men det stoppede igen. Til gengæld er de sydover ved at drukne i det, har jeg fra min veninde, og jeg kan også se det på Facebook.