Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *