Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.