En hed lørdag i Kongeligt selskab incl. en vinder

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte på Klampenborg Galopbane i går

Træner Hanne Bechmann, Cloud Walker og jockey Rafael Oliviera og ejer Jens Lauritzsen (Stald Shaker)

Det var en varm dag i går. Ulideligt varm, både for heste og mennesker. Heste blev skyllet med koldt vand ustandseligt for at køle dem ned og vi andre tømte vandhaner så ofte det lod sig gøre. Jeg havde ikke taget shorts på, et faktum jeg fortrød, men jeg tror nu, jeg ville have haft det varmt uanset. Så jeg tror ikke, det gjorde det store i den sidste ende. Jeg holdt fotograferingen på så lidt, jeg kunne forsvare. Der var stadig meget, for vi havde også heste til start og så er der hovedløbene, og så løber det alligevel op.

Et af løbene var HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie for kvindelige amatørryttere. Og Prinsessen er altid venlig at stille op. Og jeg skulle have mit kongelige portræt, hvilket jeg også fik i år. Jeg har også været heldig med hendes Majestæt Dronning Margrete. Nu kunne jeg godt tænke mig, at kaste mig over nogle af de andre, men det må jeg prøve at finde ud af.

Et andet hovedløb, var Breeders Cup Trial, som vores smukke Cloud Walker gik hen og vandt. Det klager vi jo ikke over, og derudover fik vi også en 3. plads til Magnum i Guineas Trial og en 3. til Frøken Smilla også. Så alt i alt en god dag.

Efterfølgende tog vi en drink og en sludder i stalden. Egentlig ville vi have spist noget pizza dernede, men mange kunne og ville ikke deltage, så vi endte med at være 3 der tog på La Sirena og fik noget at spise. Som det ses fik jeg min pizza og den var rigtig god, og jeg har fået den før. Lige da vi ankom, ankom de 2 Harley Davidson motorcykler også, under stor larm. Gutterne der kørte sad lige bag os, og senere stødte der faktisk 2 mere til. Da den foreste startede, kunne jeg nemt være trillet af stolen af forskrækkelse så meget larmede den, havde det ikke været for stolens armlæn.

Vi sad der lige til klokken var 21.30 og det var så dejligt. Jeg tænkte at den halve times gåtur hjem var rigtig fint til mig, og det var det også, bortset fra, at jeg var godt træt, efter en lang dag i solen. Men jeg nåede hjem på vanlig tid, lige inden det blev mørkt. Jeg har haft bedre dage, af mange årsager, men den sluttede heldigvis godt i dejligt selskab, og det hjalp da på det.

I dag har jeg sovet og da jeg vågnede stod jeg op, fik et bad og noget at spise og så sov jeg til klokken 14. Og så har jeg bare slappet af og ordnet fotos. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.