Østergro, Lundtofte og Taarbæk

Mandag var en travl dag og hele ugen bliver travl. Faktisk for travl, men det er det bedste selskab og som jeg før har sagt, engang imellem, er der bare ikke noget at gøre ved, at tingene falder oveni hinanden.

Det er en noget turbulent tid, hvor jeg udover hygge med veninderne, render til undersøgelser i et væk. Næste uge ryger der også flere dage på den konto. Og for at få overskud til det, er det nok fint nok, at fylde op med gode oplevelser også mens vejret er så flot.

Mandag var således en gammel aftale, jeg havde med en hesteveninde, som ville invitere mig ud og spise. Et specielt sted, og det var specielt og rigtig, rigtig hyggeligt og dejlig mad. Udsigten var der bestemt heller intet i vejen med og i det hele taget, var det bare en rigtig god oplevelse. Vi vidste ikke, at man kunne bestille vegansk, og fik den vegetariske udgave, men ville begge gerne have haft den veganske. Så det gør vi næste gang. For vi var enige om, at det ville vi rigtig gerne igen.

Man kan kun sidde der en time, for så kommer næste hold. Og så vidste vi ikke helt, hvad vi ville. Inden vi skulle mere, havde vi en aftale om, at vi skulle på Lundtofte Kirkegård og hilse på min venindes mand og andre vi også kender derude. Og det var vi så. Der er utroligt dejligt, og vi nød også der at gå rundt og kigge på blomster og bare slappe af.

Vi havde talt om kaffe her, men vejret var ikke til kaffe. Vi havde mere lyst til en is. Så vi kørte til Lyngby Sø, men til vores store overraskelse, fandt vi et lukket ishus. Vejret var da ellers helt perfekt til at holde åben, så det gav ikke mening. Og der var masser af mennesker fra sejlklubben.

Nå, men vi kunne jo ikke gøre fra eller til, så vi tog videre, og blev enige om Tårbæk Havn, og der fik vi en is og så var der ovenikøbet Jazz på havnen også, hvor vi sad og nød solen gå nedad og alle de glade mennesker, der var samlet der. Så alt i alt en rigtig dejlig aften, med god mad, fantastisk selskab og dejlige oplevelser hele vejen rundt Man kan ikke bede om meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.