Temperaturen op og humøret ned

Jeg var i stalden i dag, omend jeg var træt dels ovenpå søndag og mandags selskab,og dels sov jeg ikke henad klokken 02.00. Det var dels på grund af varmen, og så det faktum, at jeg har nogle personlige/private ting, jeg slås med i øjeblikket. Humøret er på absolut nulpunktet og det er kun med opbydelsen af alle mine kræfter, at jeg får hevet mig selv nogenlunde op ved rode.

Lørdag var jeg på banen, og egentlig var det ikke heller der den store lyst, der prægede mig. Dog er jeg jo ikke dummere, end jeg godt ved, at intet kan få mig op af “hullet” i højere grad end vennerne dernede. Ikke at problemerne forsvinder -langtfra, men det bliver da noget mere til at bære, når man har gode mennesker omkring sig, der gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe. Blandt andet stor tak til en veninde, der kørte mig og cykel hjem efter vi havde sludret i ihvertfald nok en halv time, mens folk forsvandt omkring os. Det var meningen vi skulle have regn, men det var nu meget behersket, hvad der kom her.

Grundet den manglende søvn og iøvrigt træthed, overvejede jeg helt at undlade stalden i dag. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne sove, når jeg kom hjem. Det har jeg så ikke gjort endnu, men til gengæld har jeg fået vasket, lavet mad og selvfølgelig fået et bad. Jeg nød hestene som altid, og de er det eneste, der sådan kan få smilet frem lige nu. Ham her på foto er en af dem, der i særdeleshed kan få smilet frem. Daurehøj Carlras hedder han, og vi er slemt gode venner, selvom han faktisk står hos naboen. Men der hjælper jeg jo også, hvis behov. Han fik et bad i dag og så stod vi udenfor og hyggede os i solen og jeg lokkede Thea til at tage fotos af os. Det gjorde hun godt. Tusind tak for det!

Med andre ord, jeg hænger gevaldigt i humør og håndbremsen, men jeg prøver. Faktisk hygger jeg mig godt med at ordne fotos og i det hele taget bare hygge mig her. Jeg prøver at gøre gode ting for mig selv, og tage en dag ad gangen og indimellem en time. Sådan er det lige nu, og nok et godt stykke tid, og så må jeg bare forholde mig til det, så godt jeg kan og sige tak til dem, der er der for mig. I ved selv, hvem I er. Men det er hårdt, når man begynder at betvivle sin egen eksistens, og sådan har jeg det lige nu. Så godt nok smiler jeg på fotoet, men det var en kortvarig affære afledt af den skønne, skønne hest. Og nej, jeg hverken vil eller kan gå mere ind i de nærmere omstændigheder.

Dagen har været godt brugt med hestene og vennerne dernede. Masser af vasken hest og et par ture på banen og jeg fik rykket man på Sunny. Han blev flot, men at forvente taknemmelighed fra hans side, er vist at strække den. Vi gispede os igennem morgenen og formiddagen og også for hestene er det ulideligt varmt, hvorfor vandslangen er flittigt i brug. Jeg kan kun sige at jeg på ingen måde har misundt dem, der har været ude og ride i dag. Nu vil jeg prøve at få sovet i nogenlunde ordentlig tid og så må vi se, hvornår jeg synes, der er lidt at fortælle igen….Jeg håber, I nyder sommeren, hvor end I er, men varmt er der sikkert….

Fotos: Thea Raarup